Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
Lidelse og Dødens Forventning Hvis dette var skeet, hvis For-
budet ikke var blevet overtraadt, da skulde Alt forblevet som det
var, saa saare godt, og dette Vidnesbyrd, som Gud gav Skab-
ningen, skulde have gjenlydt fra Mennesket som en uafbrudt salig
Gjentagelse. Da skulde Fredens Tryghed hvilet i Alt, da skulde
Skjønhedens stille Høitid smilet uforstyrret, da skulde Himlens
Salighed have overskygget Alt; da skulde Himlen end ikke have
speilet sig i Jordlivet, at ikke Ahnelsen skulde reise sig fra Uskyl-
dighedens Dyb; da skulde ingen Gjenlyd have kaldt Længselen
ud af sit forborgne Skjul; thi Himlen var paa Jorden, og Alt var
opfyldt. Da skulde Mennesket være vaagnet af den dybe Søvn,
i hvilken Eva blev til, for atter at synke hen i Fryd og Herlighed;
da skulde Guds Billede være præget paa Alt i en Herligheds Af-
glands, der dyssede Alt i Fuldkommenhedens Fortryllelse, der
bevægede Alt, selv ubevæget. Da skulde Lammet have hvilet
hos Ulven, og Duen bygget Rede ved Rovfuglens Side, den gif-
tige Urt været uskadelig, da skulde Alt have været saare godt.
Sandhed skulde der have været i Llltz thi Adam nævnede jo Alt
med sit rette Navn, som dette er i Sandhed; Trofasthed skulde der
have været i Alt; thi Alt var, hvad det syntes at være; Retfær-
dighed skulde være voxet op af Jorden. Og dog skulde der ikke
have været Forskjel paa Godt og Ondt, thi denne Adskillelse var
jo netop Frugten af Kundskabens Frugt; og dog skulde ingen have
spurgt, hv o rfr a Alt kom; Herrens Røst skulde heller ei have vandret
i Edens Have og spurgt efter Adam, Adam ikke skjult sig i Haven og
i sit Jndrez men Alt skulde have været aabenbare, og den Eneste,
der havde skjult sig, var Herren, om han end ubemærkelig var til-
stede i Mt Adam skulde ikke have faaet Tid til at spørge, hvorfra
det kom, thi det tilbød sig i Øieblikket, og Gaven selv tilbød sig
saaledes, at den i den Modtagende ikke vakte Spørgsmaal
om Giveren.
Da brød Mennesket Freden ved at plukke Kundskabens for-
budne Frugt, han foer vild og ved Kundskaben foer han atter vild;
thi Slangen bedrog jo Eva (1. Moseb. 3, 13), og saaledes kom ved
et Bedrag Kundskaben som et Bedrag ind i Verden. Kundskabens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
