- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
31

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

31

Sæd. Dersom Mennesket, der er det Fuldkomneste af Alt, er
ondt, saa ligger vel hele Jordlivet i det Onde. Eller bliver, hvad
Jordlivet ellers eier, først til det Onde ved Mennesket, saa er
det jo iforveien ligegyldigt, og hverken det Gode eller det Onde,
men dette at det kun er Tilsyneladelse, ikke væsentligt er Noget,
er jo atter en Bestemmelse af det Onde. Hvad er da det Gode,
hvad er det Fuldkomne? J hiin billedlige Tale siges, at en Fader,
skjøndt han er ond, dog giver sit Barn den gode Gave, han beder
om, og giver ham ikke en Steen, naar han beder om Brød,
eller en Slange, naar han beder om en Fisk, og lyder da An-
vendelsens Ord: vide J, der ere onde, saaledes at give gode
Gaver, skulde da Eders himmelske Fader ikke give dem? Men
var da Brødet og Fisken i og for sig en god Gave, eller var den
det ikke kun forsaavidt den havdes behov, og er dog igjen selv
det, at have den behov, ikke en Ufuldkommenhed ved Menneske-
livet? Og selv om et Menneske havde den behov, kunde det
dog ikke være ham tjenligere, at det negtedes ham, kan han
ikke i en høiere Forstand have dette behov, som naar den for-
lorne Søn bad om Brød, og der gaves ham Olden og Ageren,
at han maatte gaae i sig selv og vende om fra sin Veis Vildfa-
relse. Altsaa vide kan et Menneske at give gode Gaver, men
han kan ikke vide, om han giver en god Gave, ligesom omvendt,
den Onde kan vide, at give en ond Gave, men ikke kan vide,
om han giver en ond Gave. Den, der vidste at saae god og reen
Sæd i sin Ager, han vidste vel at saae den, men han vidste ikke,
om han gjorde det, han vidste ikke hvad der kunde skee, medens
han sov, og hvad han med Forfærdelse skulde vaagne op til
at see; jaom han end ikke havde sovet, han havde dog ikke vidst,
hvad han til endnu større Forfærdelse skulde faae at see Han
kan vide, hvad der synes gavnligt, hvad enten han støtter sin
Formening paa egen Eftertanke og Erfaring, eller paa Andres
Vidnesbyrd, han kan vide at give det, men om han giver det,
veed han ikke. Han kan vide, hvad der er det Gode som dette
er i og for sig fuldkomment, men, om han giver det, kan han
ikke vide, saasnart han vil vide det i nogen anden end den for

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0043.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free