- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
67

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

67

Timelige og det Evige. Den er en Selvmodsigelse, thi det, hvor-
ved den er hvad den er, er netop, at den i sig vil udtrykke Mod-
sigelsen. Hans Sjel er derfor i Modsigelse og er Selvmodsigelse.
Dersom den ikke var i Modsigelse, var den fortabt i Verdens-
livet, dersom den ikke var Selvmodsigelfe, var Bevægelsen
umulig. Den skal paa eengang eies og erhverves, den tilhører
Verden som ulovlig Eiendom, den tilhører Gud som sand Eien-
dom, den tilhører ham selv som Eiendom, det er som den Eien-
dom, der skal erhverves. Han erhverver da altsaa, hvis han vir-
kelig erhverver, sin Sjel fra Verden, af Gud, ved sig selv.

Saa var det da en Daarlighed og en Utaalmodighed at
ville erhverve Verden, en Stræben efter at vorde det Ufuld-
komne, man allerede var, en fortvivlet Tragten efter at for-
sikkre sig, hvad man allerede var, saaledes at det blev vanske-
ligere og vanskeligere nogensinde at frelses ud deraf. Saa var
da det at erhverve sin Sjel en Opgave, der forkyndte Strid
med hele Verden, idet den begyndte med at lade et Menneske
være ved hin jordiske Higens Maal, eie den ganske Verden for at
bortgive den, en Strid, der bragte et Menneske i det inderligste
Forhold til Gud, en Strid, der lovede ham sig selv i evig For-
staaelse med Gud, lovede ham Erhvervelsen, ikke af det Ud-
vortes, hvilket ikke væsentlig kan eies af Nogen, og paa Grund
af denne Ufuldkommenhed og tiltrods for den gjør Enhver,
der kommer til egentlig at eie det, paa en eller anden Maade
til Skyldner, men Erhvervelsen af det, der væsentlig kan eies,
der ikke tilhører nogen anden Sjel i Verden, der ikke ved at
erhverves gjør ham til Skyldner ikke til Lykken eller Skjebnen
eller Tilfældet eller Menneskene eller Venner eller Fiender
eller Verden, da han tvertimod i denne Erhverven udfrier fig
af sin Gjeld til Verden ved at give Verden hvad Verdens er,
og kun bliver Guds Skyldner, hvilket ikke er at være Skyldner,
da Gud er den ene Gode og giver Muligheden selv af at blive
hans Skyldner. Skulde der være Nogen utaalmodig nok til
ikke at ville fatte denne Herlighed, om han endnu ikke havde
Taalmodighed til at erhverve?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free