Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
233
Mennesket hans Selvkundskab? Det er det Ubekjendte.— Men
det er jo dog ikke noget Menneske, forsaavidt han kjender dette,
eller nogen anden Ting som han kjender. Saa lader os da
kalde dette Ubekjendte Gaden. Det er blot et Navn vi give
det. At ville bevise, at dette Ubekjendte (Guden) er til, falder
vel neppe Forstanden ind. Dersom nemlig Guden ikke er til,
saa er det jo en Umulighed at bevise det, men er han til, saa
er det jo en Daarskab at ville bevise det; da jeg, netop i det
Øieblik som Beviset begynder, har forudsat det ikke som tvivl-
somt, hvilket jo en Forudsætning ikke kan være, da den er en
Forudsætning men som afgjort, da jeg ellers ikke vilde begynde,
let forstaaende, at det Hele vilde blive en Umulighed, hvis han
ikke var til. Mener jeg derimod ved det Udtryk, at bevise Gudens
Tilværelse, at jeg vil bevise, at det Ubekjendte, som er til, er
Gaden, da udtrykker jeg mig mindre heldigt; thi da beviser
jeg Intet, allermindst en Tilværelse, men jeg udvikler en Be-
grebs-Bestemmelse. Overhovedet at ville bevise, at Noget er
til, er en vanskelig Sag, ja hvad endnu værre er for de Modige
der vove sig ud deri, Vanskeligheden er en saadan, at Navn-
kundighed just ikke venter Den, der beskæftiger sig med den.
Den hele Beviisforelse bliver bestandig noget ganske Andet,
bliver en yderligere Slutningsudvikling af, hvad jeg slutter af,
at have antaget, at det Omspurgte er til. Saaledes slutter
jeg bestandigen ikke til Tilværelsen, men jeg slutter fra Til-
værelsen, hvad enten jeg bevæger mig i den sandselige Haand-
gribeligheds Verden eller i Tankens. Jeg beviser saaledes ikke,
at der er en Steen til, men at det Noget, som er til, er en
Steen; Domstolen beviser, ikke at der er en Forbryder til, men
beviser, at den Anklagede, som jo er til, er en Forbryder. Hvad
enten man vil kalde Tilværelse et aaoessorium, eller det evige
prius, den kan aldrig bevises. Vi ville give os god Tid; der
er jo for os ikke saaledes Grund til at haste, som for dem, der
af Bekymring for dem selv, eller for Guden,« eller for noget
Andet, maae haste med at faae beviist, at det er til. Naar saa
er, er der rigtignok Grund til at haste, især hvis den Vedkom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
