- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
255

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

255

Gang for alle har givet Mennesket Betingelsen, er den evige
socratiske Forudsætning, der ikke støder fjendtligt sammen
med Tiden, men er incommensurabel for Timelighedens Be-
stemmelser; men Modsigelsen er, at han i Øieblikket faaer Be-
tingelsen, der, da den er en Betingelse for den evige Sandheds
Forstaaelse, eo ipso er den evige Betingelse. Forholder det
sig anderledes, staae vi ved den socratiske Erindren.

Det sees da let (hvis det forøvrigt behøver at paavises,
hvad der jo følger af at Forstanden er entlediget), at Troen
ikke er en Billies-Akt; thi al menneskelig Villen er bestandig
kun forinaaende indenfor Betingelsen. Hvis jeg saaledes har
Mod til at ville det, skal jeg forstaae det Socratiske, o: forstaae
mig selv, fordi jeg socratisk seet er i Besiddelse af Betingelsen,
og nu kan ville det. Men er jeg ikke i Besiddelse af Betingelsen
(og dette antage vi jo for ikke at vende tilbage til det Socra-
tiske), da hjælper al min Villen jo dog til Intet, om end, saa-
snart Betingelsen er givet, det jo atter gjælder hvad der gjaldt
socratisk.

Den samtidige Lærende, han er nu i Besiddelse af en For-
deel, ak, som vist den Senere, for dog at gjøre Noget, høiligen
vil misunde ham. Den Samtidige, han kan gaae hen og betragte
hiin Lærer — og saa tør han troe sine Øine? Ja hvorfor ikke,
men tør han derfor ogsaa troe at han er Discipelen? Ingen-
lunde, hvis han troer sine Øine, da er han netop bedraget; thi
Guden lader sig jo ikke umiddelbart kjende. Saa kan han jo
lukke sine Øine? Ganske rigtigt, men, hvis saa er, hvad gavner
det ham saa, at han er samtidig? Og hvis han lukker sine Øine,
saa vil han vel forestille sig Guden. Men kan han dette ved sig
selv, da er han jo i Besiddelse af Betingelsen· Og det han fore-
stiller sig vil jo være en Skikkelse, der viser sig for Sjelens indre
Øie; seer han nu denne, da vil jo Tjenerens Skikkelse forstyrre
ham, saasnart han lukker Øiet op. Lad os gaae videre: hiin
Lærer døer jo, nu vel, saa er han da død, hvad gjør saa Den,
der var samtidig med ham? Maaskee har han tegnet hans Bil-
lede af, maaskee har han endog en heel saadan Suite af Bil-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0267.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free