Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
seet, da det første han forstod, var, at han selv var Usand-
heden.
Men saa er Troen jo lige saa paradox som Paradoxet?
Ganske rigtigt; hvorledes skulde den ellers i Paradoxet have
sin Gjenstand og være lykkelig i sit Forhold til den? Troen selv
er et Under, og Alt hvad der gjelder om Paradoxet gjelder
ogsaa om Troen. Men indenfor dette Under forholder Alt sig
igjen socratisk, men saaledes at Underet aldrig hæves, hvilket er,
at den evige Betingelse er givet i Tiden. Socratisk forholder
Alt sig; thi Forholdet mellem den ene Samtidige og den anden
Samtidige, forsaavidt de begge ere Troende, er ganske socratisk,
den Ene skylder ikke den Anden Noget, men begge Guden Mt.
ds- dk
Maaskee siger En: ,,saa har da den Samtidige slet intet
Fortrin derved, at han er samtidig; og dog ligger det jo saa
nær, hvis vi antage, hvad Du har antaget om Gudens Frem-
træden, at prise den samtidige Slægt salig, at den saae og hørte«·
—- ,,Ja sandeligen ligger det nær, saa nær, tænker jeg, at hiin
Slægt vel ogsaa har priist sig salig; skulde vi antage dette, thi
ellers var den jo ikke salig, og vor Lovpriisning udtrykker kun,
at man i de samme Omstændigheder, ved at handle anderledes,
kunde være bleven salig. Men hvis saa er, da kan jo Lovpriis-
ningen være saare forskjellig, naar vi nærmere betænke det;
ja tilsidst kan den maaskee blive aldeles tvetydig. Dersom, hvad
vi jo læse om i gamle Krøniker, en Keiser seirede sit Bryllup
otte Dage i Træk med en Festlighed til hvilken aldrig faaes
Magen, saa Luften man indaandede var kryddret af Vellugt,
medens Øret fornam den bestandigt zittrende i Strengeleeg og
Sange, for at forherlige Nydelsen as hvad der kostelig tilbødes
i den rigeste Overflod. Dag og Nat, thi Natten var lys som
Dagen ved Faklernes Skin, men hvad enten man saae hende
ved Dagens Lys eller ved Faklens, Dronningen var deiligere
og huldsaligere end nogen jordisk Qvinde, og det Hele var et
Trylleri vidunderligt som det dristigste Ønskes endnu dristigere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
