- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
292

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

292

et absolut Faktum, eller for at bestemme det endnu nøiere,
er det Det, vi have fremsat, saa er det en Modsigelse, at Tiden
skulde kunne dele Menneskenes Forhold til det, det vil sige,
dele det i afgjørende Forstand; thi hvad der er væsentligen
deleligt ved Tiden, det er eo ipso ikke det Absolute, thi deraf
vilde følge, at det Absolute selv var en oasus i Livet, en Sta-
tus i Forhold til Andet, medens det, skjøndt declinabelt i alle
Livets casjbus, dog bestandigt er det Samme, og i ideligt For-
hold til Andet, bestandigt dog er status absolutus. Men det
absolute Faktum er dog tillige historisk. Passe vi ikke herpaa,
da er al vor hypothetiske Tale tilintetgjort; thi da tale vi kun
om et evigt Faktum. Det absolute Faktum er et historisk Fak-
tum og som saadant Troens Gjenstand. Det Historiske derved
maa da vel accentueres, men ikke saaledes, at det bliver afgjørende
for Jndividerne absolut; thi saa staae vi ved a (skjøndt det,
forstaaet saaledes, er en Modsigelse, thi et simpelt historisk Fak-
tum er intet absolut Faktum og har ikke Magt til nogen absolut
Afgjørelse); men det Historiske maa heller ei tages bort, thi
da have vi kun et evigt Faktum. —— Som nu da det Historiske
for den Samtidige bliver Anledning for ham, at han bliver
Discipel, vel at mærke ved at faae Betingelsen af Guden selv
(thi ellers tale vi socratisk), saaledes bliver de Samtidiges Efter-
retning Anledning for enhver Senere til at han bliver Discipel,
vel at mærke ved at faae Betingelsen af Guden selv.

Nu begynde vi. Af Guden selv modtager Den Betingel-
sen, der ved Betingelsen bliver Discipelen· Forholder det sig
saaledes (og det have vi jo udviklet i det Foregaaende, hvor
der blev viist, at den umiddelbare Samtidighed kun er Anled-
ningen, dog, vel at mærke, ikke saaledes, at Betingelsen nu
uden videre var i den Foranledigede), hvor bliver der da Plads
for hiint Spørgsmaal om Discipelen paa anden Haand? Thi
Den, der har, hvad han har, fra Guden selv, han har det dog
aabenbart fra første Haand; og Den, der ikke har det fra Guden
i selv, han er ikke Discipel.

Lader os antage, at det forholder sig anderledes, at den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0304.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free