- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Fjerde Bind /
349

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

349

ikke forstod dette Ord; thi hvor skulde han forstaae Forskjellen
paa Godt og Ondt, da denne Adskillelse jo først fulgte med
Nydelsen.

Naar man nu antager, at Forbudet vækker Lysten, da
faaer man en Viden, istedenfor Uvidenhed, thi Adam maa da
have havt en Viden om Friheden, siden Lysten var den at bruge
den. Denne Forklaring er derfor bag efter. Forbudet ængster
ham, fordi Forbudet vækker Frihedens Mulighed i ham. Hvad
der gik Uskyldigheden forbi som Angestens Intet, det er nu
kommet ind i ham selv og er atter her et Intet, den ængstende
Mulighed af at kunne. Hvad det er, han kan, derom har han
ingen Forestilling; thi ellers forudsætter man jo, hvad i Almin-
delighed skeer, det Senere, Forskjellen mellem Godt og Ondt.
Kun Muligheden af at kunne er der som en høiere Form af
Uvidenhed, som et høiere Udtryk af Angest, fordi det i en høiere
Forstand er og er ikke, fordi han i en høiere Forstand elsker
og flyer det.

Efter Forbudets Ord følge Dommens Ord: da skal Du
visseligen døe. Hvad det vil sige, at døe, fatter naturligviis
Adam slet ikke, hvorimod der jo Intet er til Hinder for, hvis
man antager det sagt til ham, at han har faaet Forestillingen
om det Forfærdelige Selv Dyret kan jo i denne Henseende
forstaae det mimiske Udtryk og Bevægelsen i den Talendes
Stemme uden at forstaae Ordet. Dersom man lader Forbudet
vække Lysten, saa maa man ogsaa lade Straffens Ord vække
en afskrækkende Forestilling. Dette forvirrer imidlertid. For-
færdelsen her bliver kun Angest; thi det Udsagte har Adam
ikke forstaaet, og her altsaa kun igjen Angestens Tvetydighed Den
uendelige Mulighed af at kunne, som Forbudet vakte, rykkes
nu nærmere ved, at denne Mulighed udviser en Mulighed som
sin Følge

Saaledes er Uskyldigheden bragt til sit Yderste. Den er
i Angesten i Forhold til det Forbudne og Straffen. Den er
ikke skyldig, og dog er der en Angest, som var den tabt.

Længere kan Psychologien ikke komme, men dette kan den

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:12 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/4/0361.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free