Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
444
naar man i Livet eller hos Bellmann f. Ex. træffer en af disse
pudseerlige Skikkelser, der først var Trompeter, siden blev
Undertoldbetjent, derpaa Vertshuusholder, saa igjen Postbud
o.s· v. Jronie har man saaledes forklaret som det Negative.
Den første Opfinder af denne Forklaring var Hegel, der, besyn-
derligt nok, ikke forstod sig stort paa Jronie. At det var Socra-
tes, der førte Jronien ind i Verden og gav Barnet Navn, at
hans Jronie netop var den Indesluttethed, der begyndte med
at slutte sig af mod Menneskene, at slutte sig inde med sig selv,
for at udvides i det Guddommelige, begyndte med at lukke
sin Dør og gjøre Nar ad dem, der stod udenfor, for at tale i
Løndom, det bekymret man sig ikke om. J Anledning af et
eller andet tilfældigt Phænomen faaer man det Ord bragt op,
og saa er det Jronie. Derpaa følge Eftersnakkerne, der tiltrods
for deres verdenshistoriske Oversigt, som uheldigviis mangler
al Contemplation, veed ligesaa god Besked om Begreberne,
som hiin ædle Yngling, der til Urtekræmmerexamen paa det
Spørgsmaal, hvorfra man faaer Rosiner, svarede: vi tage vore
hos Professoren i Tvergaden, vidste Besked om Rosinerne.
Vi komme nu igjen tilbage paa Bestemmelsen, at det
Dæmoniske er Angest for det Gode. Dersom paa den ene Side
Ufriheden formaaede ganske at afslutte og hypostasere sig, der-
som den paa den anden Side ikke bestandig vilde det-k) (hvori
Modsigelsen ligger, at Ufriheden vil Noget, da den netop har
tabt Villien), saa var det Dæmoniske ikke Angest for det Gode.
k) Dette maa bestandig fastholdes til Trods for det Dæmvniskes og
Sprogbrugens Illusion, der bruger saadanne Udtryk om denne Tilstand, at
man næsten fristes til at glemme, at Ufriheden er et Frihedens Phænomen, og
ikke til at forklare ved Naturkategorier. Selv naar Ufriheden i de allerstærkeste
Udtryk siger, at den ikke vil sig selv, er det Usandhed, og der er bestandig
en Villie i den, der er stærkere end Ønsker Tilstanden kan være yderst skuf-
fende, man kan bringe et Menneste til Fortvivlelse ved at holde igjen og holde
Kategorien reen mod hans Sophistik· Dette skal man heller ikke være bange
for, men dog heller ei ungdommeligen experimenterende forsøge sig i disse
Sphærer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
