- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Femte Bind /
231

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

231

og denne Eiendommelighed betinges ved at gjøre det og op-
dages derved. Skulde denne Tale være splidagtig? Langtfra
den være at nævne hiin Eiendommelighed, om hvilken der
strides i Verden, ligesom om andre Lykkens Gaver; nei, En-
hver der eier noget Væsentligt ved at have gjort det, han har
Eiendom og Eiendommelighed Og saaledes for at minde om
Talens Gjenstand, at forstaae hiin Stilhed er at kunne blive
stille. Og hvor skal man blive det? Ja, der er Stedet dertil,
men dog ikke udvortes og ligefrem, thi bringer man ikke Stil-
heden med, saa gavner Stedet Intet. Altsaa der er i en vis
Forstand intet Sted; o, dette: i en vis Forstand er det ikke alle-
rede uroligende! Og naar behøver man denne Stilhed meest?
Naar man er stærkest bevæget Er denne Tanke ikke istand til
at jage Stilheden bort? Hvor flyer man saa hen for at undflye
sig selv? Ja, vil man flye, saa undflyer man netop Stilheden.
Saa er der slet Jntet at gjøre? Ja, vil man slet Jntet gjøre,
» saa undflyer man atter Stilheden i den aandelige Dods Stil-
7Y hed. O, mon det er saa let at kunne blive stille! Nu frister en
13 Tryghed, fordi der jo er Tid nok, nu en Utaalmodighed, fordi
» det er for silde, nu et vinkende Haab, nu en dvælende Erin-
. dring, nu en stormende Beslutning, nu en Gjenlyd af Verdens

Dom der spottende indhenter Dig, som gik Du ad denne
! Stilhedens Vei til Bedragets Ørken, hvor den Eensomme om-
·g kommer, nu en Gjenlyd fra det Selviske i Dig, der forstyrrer
«« med Selvbeundring, nu en Sammenligning, der adspreder, nu
; et Overslag, der adspreder, nu lidt Glemsel ved Hjælp af Tanke-
jL loshed, nu lidt Forskud ved Hjælp af Selvtillid, nu en even-
Ls tyrlig Forestilling om Guds Uendelighed, nu Nedstemthed ved
at skulle betroe den Alvidende hvad han dog veed, nu et let-
sindigt Spring, der Jntet gavner, nu et tungsindigt Suk der
nærer Tungsindet, nu lidt Veemod som bedøver, nu en Klarhed
l som overrasker, nu en Stilhed ved Planer og Tanker og For-
k sætsdrømme og Judbildningsbilleder istedenfor ved Skyld og
l Regnskab og Forsættets Pagt med den tydelige Skyld og den
alvidende Gud. O, mon det er saa let at blive ftillel At have været


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/5/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free