- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Sjette Bind /
254

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

254

er overbeviist om, at selv i det mest afgjørende Øieblik, da jeg
satte Skilsniissen mellem os, fattede hun ikke Resignationen.
Enten troede hun: nu døer jeg og faa er det forbi; men det er
ikke Resignation; eller hun haabede aldeles umiddelbart, men
det er ikke Resignation; eller hun reiste sig i sig selv i Kraft af
sin naturlige Sundhed og opslammedes til netop nu at ville
gribe Timeligheden an, men dette er ikke Resignation.

Altsaa stille. Det gjelder om at være saa intetsigende som
mulig. Ethvert Vink fra mig vilde blot forstyrre og hvad der
er det Farligste af Alt maaskee hjælpe et Øieblik Hidses maa hun
dog, at den lidende Tilstand ikke bliver habituel· Den lidende
Tilstand, jeg veed jo end ikke med Bestemthed, om hun er li-
dende·

Reflexion er dog aldeles uudtømmelig Den bærer sig
egentlig ad ligesom Tordenskjøld: det er de samme Trapper,
den bruger, men naar de ere marcherede forbi, bøie de om ad
en Tvergade, faae en anden Mondering paa, og saa fortsættes
Paraden — af den talløse Besætning.

d. 12. Februar. Morgen.

Idag for et Aar siden. Hun hører ikke uden Opmærksomhed,
naar jeg læser i et eller andet religieuft Skrift for hende; jeg
selv udvikles stærkere og stærkere i Retning af det Religieuse.
Endnu kan jeg ikke vinde Sorgløshed nok til at udtrykke Forelskel-
sen mere erotisk, jeg nærmer det heller ikke. Først det Anstræn-
gende, Forelskelsens Nydelse kommer vel senere.

Blot jeg dog ikke har lagt det Hele for stort an, blot det Hele
ikke er hende for alvorligt, om end al religiens varhed og
Haardhed er mit Væsen fremmed og da især i Forhold til hende,
hvis Nærværelse gjør mig saa mild som muligt.

Saa taler jeg ogsaa lidt lettere med hende, jeg samtaler.
Sandeligen denne Samtalen har for mig et Trolleri, som jeg
aldrig havde anet. Hvilken Lyst, naar jeg tænker paa Frem-
tiden, thi denne Samtale vil i mine Oine vedblive at have noget

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:45:41 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/6/0260.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free