Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
461
Dog Grunden være nu, hvilken den være vil, det, der be-
skæftiget mig, er ikke Grunden, men det Faktum, at det Tra-
giske søger Tilhold hos det Historiske. Dette vil jo sige, at Poe-
sien ikke ved sig selv troer sig istand til at vække Idealiteten hos
Tilskueren, ikke troer, at Tilskueren har den, men vel, at det
Historiske, o: det at det er historisk, skal hjælpe ham til at faae
den. Med Hensyn til det Comiske derimod falder det aldrig
Digteren ind at ville beraabe sig paa Historien, eller at under-
støtte den comiske Figur med Historiens Hjælp, thi Tilskueren
siger ganske rigtigt: viis os ham comisk, saa skjenke vi dig det
Historiske.
Men hjælper det nu til at faae Troen paa det Store, at
man veed det er historisk? Nei slet Intet. Denne Viden hjælper
Een blot ind i et Sandsebedrag, der bedaares af det Stofartige.
Hvad er det jeg veed historisk? Det er det Stofartige. Ideali-
teten veed jeg ved mig selv, og veed jeg den ikke ved mig selv,
saa veed jeg den slet ikke, al historisk Viden hjælper ikke. Idealitet
er ikke Løsøre, der kan transporteres fra Een til en Anden,
eller Noget, som gaaer med i Kjøbet, naar man tager større
Partier. Veed jeg, at Cæsar var stor, saa veed jeg hvad det Store
er, og dette seer jeg paa, ellers veed jeg ikke, at Cæsar var stor.
Historiens Fortællen, at vederhæftige Mænd forsikkre det, at
der ingen Risico er forbunden med at antage denne Mening,
da det skal være vist, at han var en stor Mand, at Udfaldet be-
viser det, hjælper slet ikke. At troe Idealiteten paa en Andens
Ord er ligesom at lee ad en Vittighed, ikke fordi man har for-
staaet den, men fordi en Anden har sagt, at det var vittigt.
Naar saa er, saa kan i Grunden Vittigheden for den i Kraft af
Troen og Agtelsen Leende ligesaa godt være usagt, han kan
lee med samme Emphasis.
Læseren vil let see af §’s Overskrift, at det ikke er min Agt
at forblive i det Æsthetiske, men at jeg vil til det Religieuse.
Hvad den tragiske Helt er i det Æsthetiske er det religieuse For-
billede (jeg tænker naturligviis her kun paa fromme Mænd
o. s. v.) for den religieuse Bevidsthed. Digteren er her en Taler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
