Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
482
Det er vel sandt, at Poesien, gjestfri og kjærlig som den er,
indbyder Enhver til at fortabe sig i den og saaledes forsones,
men den sætter dog Disserentsen, fordi den kun beskæftiget sig
med de begunstigede Lidelser og altsaa fordrer mere af den i
Livets uprivilegerede Lidelser Forsogte, mere Kraft for at
fortabe sig i Poesien. Og her har allerede Poesien undermineret
sig selv, thi man kan dog ikke negte, at Den, der tiltrods for
Livets uprivilegerede Tryk kan fortabe sig i Poesien, er større
end Den, der gjor det Samme men ikke lider saaledes, og dog
maa Poesien sige, at den i en Saadan ikke kan finde en Gjenstand
for sin Opfattelse, uagtet han er større.
Saasnart man forlader Poesien, der som en venlig Magt
af guddommelig Herkomst langtfra at ville fornærme Nogen,
gjør det Bedste den kan for at forsone, saasnart jeg overforer
det æsthetiske Princip fra Poesiens hegnede Enemærker i Virke-
ligheden, saa er et saadant Prineip, som f.Ex. at Sundhed
er alene elskværdig, aldeles et foragteligt Menneskes Et saadant
Menneske er foragteligt, fordi han er uden Sympathi og fordi
han i sin Egoisme er feig.
I denne Nod, naar det, man har lært af Poesien, ikke sor-
soner En med Virkeligheden, viser det Religieuse sig og siger:
enhver Lidelse er commensurabel for Ideen, og saasnart For-
holdet til Ideen er der, har den Interesse, ellers er den for-
dømmelig, og det er den Lidendes egen Skyld. Om Lidelsen
er, ikke at kunne see sine store Planer realiserede eller at være
pukkelrygget, det gjør slet Intet til Sagen, om den er, at være
bedragen as en trolos Elsker, eller at være saa ulykkeligt van-
skabt, at selv et godt Menneske ikke kan lade være at lee, naar
han seer denne, hvilken da Ingen kunde falde paa at ville sor-
elske sig i: det gjør slet Intet til Sagen.
Saaledes har jeg experimenterende forstaaet det Religieuse.
Men hvilket er det Idee-Forhold, hvorom der kan være Tale?
Naturligviis et Guds Forhold. Lidelsen er i Individet selv, han
er ingen æsthetisk Helt, og Forholdet er til Gud. Dog maa der
holdes igjen, thi ellers bliver det Religieuse saa væligt, at det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
