Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
503
skylder man jo sit Vellevnet at have Midler, hvormed man
holder Forfærdelsen borte. Den Fattige kan man jo lukke sin
Dør sor, og skulde der omkomme Nogen af Hunger, saa kan
man jo see efter i Tabelvaerket, hvor Mange der døe hvert Aar
af Hunger — og man er trøstet-k).
«) Som Exempel paa en ikke umærkelig Art af Mhstification, hvorved
Sympathi bliver forvexlet med Egoisme, vil jeg afskrive Stedet. (Sämtl. W.
8de B. p. 96.) Han taler om det Farlige i at boe i smaa Byer og vedbliver nu:
große Verbrechen geschehen so selten, dasz wir sie fiir freie Handlungen er-
klckren, und die Wenigen, die sich ihrer schuldig machen, fchonungslos ver-
dammen (Dette behøves dog ikke, dersom man ikke er egoistisk feig eller meget
dum. Og den guddommelige Retfærdighed lader sig ikke imponere som en
Krigsret af et Mytterie, der bringer Tilgivelse over Alle, fordi man dog ikke
kan henrette Alle) Aber ganz anders ist es in Paris. ( Der troer man
nemlig paa Mytteriets frelsende Kraft.) Die Schwachen der Menschen er-
scheinen dort als Schwachen der Menschheit (ja lad den have det, den er,
især naar B. taler, en fingeret Størrelse, som ugeneret kan behandles en
oarnajlle, thi B. generes vistnok ikke af det vanskelige Spørgsmaal, hvor-
ledes Slægten resulterer af Individerne og Reciprociteten.); Verbrechen und
Miszgeschicke (det Ene lige saa godt som det Andet) als heilsame Krankheiten,
welche die Uebel des ganzen Kdrpers, diesen zu erhalten, auf einzelne Glieder
werfen. (Og B. bildte sig ind at blive forfulgt som Demagogl Han er saa
aristokratisk, at han her aabenbart spotter over Folketribunens Tale om, at
hele Legemet lider, naar eet Lem lider). Wir erkennen dort (i Paris) die Natur-
nothwendigkeit des Bosen (,,Gud bevares hvor dog Alt er stort i Paris, der er
slet ingen Ting paa den vanlige Viis, men Alt som i Dyrehavstiden præcis.«);
und die Nothwendigkeit ist eine beßre Trdsterin als die Freiheit (iscer for dem,
der have ophørt at sørge, og altsaa ingen Trøst behøve). Wenn in kleinen
Stckdten ein Selbstmord vorfallt, wie lange wird nicht darkiber gesprochen,
wie viel wird nicht darllber vernsinfteltl (Dog troer jeg, at man bliver hurtigere
færdig, end hvis man skulde bringe Fornuft i denne Viisdom. Stakkels Paris!
Dersom det ikke ogsaa er saa, at naar en Cujon, som skjuler sig i Menneske-
vrimlen ligesom en Pog under Moderens Skjørt, der skriver Noget, hvori
han ikke som ellers er vittig underholdende men belærende, saa gaaer det
ham ligesom Selvmorderen, han paaagtes ikke.) . . . Liest man aber in Paris
die amtlichen Berichte uber die geschehenen Selbstmorde. . . wie so viele aus
Liebesnoth sich todten, so viele aus Armuth, so viele wegen ungliicklichen
Spiels, so viele aus Ehrgeiz, — so lernt man Selbstmorde als Krankheiten (ja
ifølge det Foregaaende als heilsamen Krankheiten) ansehen, die wie Sterbefcklle
durch Schlagfluß oder Schwindsucht in einem gleichbleibenden Verhaltnisse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
