- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
261

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

261

Dobbelt-Reflexionens indirecte Form. Hvad sjelden hænder
mig, er her mit Tilfælde: jeg er enig med Alle. Har slet Jngen
gidet anmelde den, jeg gider heller ikke-k) Er det lykkedes:

M) Dog, det er sandt, netop i disse Dage erfarer jeg, at den er bleven
anmeldt, og forunderligt nok i et tydsk Tidsskrift: »Allgemeines Repertorium
fllr Theologie und kirchliche Statistik.« Recensenten har en fortræffelig Egen-
skab: han fatter sig kort og afholder sig saa godt som ganske fra den i Recen-
sioner ellers almindelige Jndgangens og Udgangens Examens-Fest1ighed i
at nævne med Roes, indkalde med Udmærkelse eller vel endog med Udmær-
kelse og Lykønskning Dette paaskjønner jeg saa meget mere, som Anmel-
delsens første Punktum (,,diese Schrift eines der produktivsten Schriftsteller
Danemarks ist wegen der Eigenthiimlichkeit ihres Verfahrens einer kurzen
Besprechung nicht untoerth«) med det Ord ,,Besprechung« og ,,nicht unwerth«
jog mig en Skræk i Livet. Ref. angiver Skriftets Indhold at være en Udvik-
ling af de positive-christelige Forudsætninger, bemærker derpaa, at dette er
gjort saaledes, ,,daß unsere Zeit, die Alles nivellirt, neutralisirt und vermittelt,
sie kaum wiedererkennen wird«), og gaaer derpaa (altsaa uden at have benyt-
tet det Jroniens Vink, der er indeholdt i hvad han selv siger om at fremstille
de christelige Forudsætninger saaledes for vor Tid, at den, uagtet den endogsaa
er bleven færdig med dem og gaaer videre, ikke engang kan kjende dem igjen)
over til at referere· Hans Referat er nøiagtigt, og i det Hele dialektifk paa-
lideligt, men nu kommer Knuden: uagtet Referatet er rigtigt, vil Enhver,
der blot læser det, faae et aldeles forkeert Indtryk af Bogen. Nu, det for-—
staaer sig, den Ulykke er ikke stor, men paa den anden Side er det dog altid
mindre heldigt, naar en Bog netop skal omtales for dens Eiendommeligheds
Skyld. Referatet er docerende, reent og skært docerende; Læser-en vil altsaa
faae det Indtryk, at Piecen ogsaa er docerende. Dette er nu i mine Øine
det forkeerteste Indtryk, man kan faae af den. Formens Modsætning, Expe-
rimentets drillende Modstand mod Indholdet, den digtende Frækhed (der
endogsaa digter Christendommen), det eneste Forsøg der gjøres paa at gaae
videre, videre nemlig end den saa kaldte speculative Construeren, Jroniens
utrættede Virksomhed, Anlæggets hele Parodieren af Speculationen, det
Satiriske i, at der gjøres Anstrængelser, som skulde der komme was ganz
Aufzerordentliches und zwar Neues, medens der bestandig kommer den gam-
meldags Orthodoxie i behørig Strenghed: alt dette faaer Læseren af Refe-
ratet slet ingen Anelse om. Og dog er Bogen saa langt fra at være skrevet
for Ikke-Vidende, der skulle have Noget at vide, at Den, med hvem jeg i
Bogen indfører mig talende, bestandig er Vidende, hvilket synes at tyde
paa, at Bogen er skrevet for Vidende, hvis Ulykke det er at de veed for meget.
Den christelige Sandhed er derved, at Alle veed den, efterhaanden blevet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0287.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free