- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
440

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

440

Vigtighed. Men at leve paa den Maade lader sig ikke udholde
i 60 Aar, knap nok, at man i tre Aar kan udholde den anstræn-
gende Cxamenslæsning, hvilken dog ikke er saa anstrængende,
som en saadan halv Time. Alt opløser sig i Modsigelse. Snart
prækes man op til at skulle leve med Uendelighedens hele Liden-
skab og kjøbe det Evige. Nu vel, man griber sig an, man sætter
Uendelighedens bedste Been frem og kommer styrtende i Liden-
skabens yderste Skynding, ingen Mand i Bombardementet
kunde skynde sig mere, ikke Jøden, der faldt ned fra Galleriet,
kunde komme mere hovedkulds. Hvad skeer? Saa hedder det:
Auctionen er udsat, der skeer intet Hammerslag idag, men
maaskee først om 60 Aar. Saa pakker man da sammen og vil
gaae; hvad skeer? J samme Øieblik kommer Taleren styrtende
efter En og siger: jo, det var dog muligt, maaskee i dette Secund
at Alt blev afgjort ved Dødens Dommedagsslag Hvad vil
dette sige? Am Ende komme alle Mennesker lige vidt. Det
gaaer med Existentsen som det gik mig med min Læge. Jeg
klagede over Jldebefindende; han svarede: De drikker vist for
megen Kaffe og gaaer for lidt. Tre Uger efter taler jeg med
ham igjen og siger: jeg befinder mig virkelig ikke vel, men nu
kan det ikke være af Kasse-Drikken, thi jeg smager ikke Kasse,
eller af Mangel paa Motion, thi jeg gaaer hele Dagen; han
svarer: ja saa maa Grunden være, at De ikke drikker Kaffe og
at De gaaer for meget. Saadan var det; altsaa Jldebefindendet
var og blev det samme, men naar jeg drikker Kaffe, kommer
det af at jeg drikker Kaffe, og naar jeg ikke drikker Kasse, kom-
mer det af at jeg ikke drikker Kasse. Og saaledes med os Men-
nesker. Den hele jordiske Tilværelse er en Art Jldebefindende.
Spørger Nogen om Grunden, saa spørger man ham først, hvor-
ledes han har indrettet sit Liv; saasnart han har sagt det, svarer
man: her er det, det er Grunden. Spørger en Anden om Grun-
den, bærer man sig ad paa samme Maade, og naar han siger
det Modsatte, svarer man: her er det, det er Grunden —— gaaer
bort med en vigtig Mine som Den der har forklaret Alt, indtil
man er kommen om Hjørnet, da man stikker Halen mellem

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0466.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free