Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
463
Ungdoms-Begeistring er en Herlighed. En barnagtig Form af
Religieusitet er det f. Ex., eengang om Ugen ligesom af Gud
at faae Lov til at gjøre sig lystig i hele den næste Uge, og saa
igjen den følgende Søndag bede om Forlov for næste Uge ved
at gaae i Kirke og høre Præsten sige: at vi altid skal betænke,
at et Menneske formaaer slet Intet. Barnet har ingen Reflexion
og har derfor ingen Trang til at tænke det Forskjellige sammen.
For Barnet er det det alvorlige Øieblik, at det hos Forældrene
maa bede om Tilladelse; faaer jeg blot Lov, tænker Barnet,
saa skal jeg sgu nok more mig. Og naar det saa har været inde
hos Faderen i Contoiret og faaet Lov, saa kommer det jublende
ud, og fortrøster sig til, at det sagtens faaer Lov af Moder;
nyder allerede en Forsmag af Glæden, og tænker betræffende
hiint alvorlige Øieblik paa Contoiret som saa: Gud skee Lov,
nu er det overstaaet — det tænker Barnet, tænker jeg, fordi
Barnet egentligen ikke tænker. Gjentager det samme Forhold
sig i en Ældres Liv mod Gud, saa er det Barnagtighed, der
ogsaa er ligesom Barnets Tale kjendelig paa en Forkjerlighed
for abstrakte Udtryk: altid, aldrig, blot denne Gang o. s. v. Mid-
delalderen gjorde et gevaltigt Forsøg paa existerende at tænke
Gud og Endeligheden sammen, men kom til det Resultat, at
det ikke lod sig gjøre, og Udtrykket herfor er Klosteret. Vor
Tids Religieufitet gaaer videre. Men skal Guds-Forholdet og
Endeligheden indtil dennes Mindste (hvor Vanskeligheden bliver
størst) existerende holdes sammen: saa maa i selve Religieufites
tens Sphære Samtykket finde fit Udtryk og være saaledes, at
Jndividet ikke igjen fra Guds-Forholdet gaaer over til at existere
heelt og holdent i andre Categorier· Lavere Former end Mid-
delalderens Klofterbevaegelse ville strax være kjendelige paa
denne Adsplittelse, hvorved Guds-Forholdet bliver Noget for
sig, og Existentfens Øvrige noget Andet. Der gives derfor tre
lavere Former: 1) naar Jndividet fra Søndags-Guds-Forholdet
vender hjem til at existere reent umiddelbart i det Behageliges
og det Ubehageliges Dialektikz 2) naar det fra Søndags-Guds-
Forholdet vender hjem til at existere i endelig Ethik, og ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
