Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
475
Den Religieuse har tabt Umiddelbarhedens Relativitet,
dens Adspredelse, dens Tidsfordriv — netop dens Tidsfordrivz
den absolute Forestilling om Gud fortærer ham som Sommer-
solens Brand naar den ikke vil gaae ned, som Sommersolens
Brand naar den ikke vil aflade. Men saa er han syg; en veder-
qvægende Søvn vilde styrke ham, og at sove, det er en uskyldig
Tidsfordriv. Ja, Den som aldrig har havt anden Omgang
end med Sovekammerater, lad ham finde det i sin søvnige
Orden, at han skal tilsengs; men Den der endog blot omgikkes
en stor Plan, for ham var vist Vægterraabet et sørgeligt Memento,
og Søvnens Mindelse elendigere end Dødens Komme, thi
Dødens Søvn er kun et Øieblik og et Øiebliks Standsning,
men Søvnen er en langvarig Sinkelse. Men saa maa han
begynde paa Noget. Maaskee paa det Første det Bedste? Nei,
lad en Endelighedens nemfingret Kræmmersvend altid have
Noget ved Haanden at pille med; Den der blot i Forelskelsens
Tanke forholdt sig til den Elskede veed noget Andet: naar det
at ville gjøre Alt endnu ikke synes nok, og Anstrængelsen med
at ville Alt avler Matheden, og han atter staaer ved Begyndelsen.
Men saa maa han komme til sig selv, forstaae sig selv. Maaskee
udtale Ordet? Om Den der troer, at det at tale er at lade Mun-
den løbe, kan rose sig af, at han aldrig kom i Forlegenhed for
et Udtryk, aldrig forgjeves søgte efter Ordet: Den der endog
blot forstummede i Beundring af menneskelig Storhed, han
lærte vel, at han idetmindste i det Øieblik ingen Formaning
behøvede om at holde sin Tunge i Tømme. Og Den der aldrig
gik grædende tilsengs, grædende, ikke fordi han ikke kunde sove,
men fordi han ikke turde vaage længere; og Den som aldrig
gjennemleed Begyndelsens Afmagt; og Den som aldrig for-
stummede: han skulde idetmindste aldrig befatte sig med at
tale om Religieusitetens Sphære, men blive hvor han hører
hjemme, i Sovekamret, i Kramboden, i Gadesladderen. Men
hvor relativt kan desuagtet dog Det være, der lader et Men-
neske opleve noget Saadant, hvor relativt i Sammenligning
med den Religieuses absolute Forhold til det Absolute!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
