- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Syvende Bind /
497

(1920-1926) Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

497

Intet er saaledes vist som dette. Men nu det Næste, og behag
at mærke, at Undersøgelsen ikke er paa Papiret, men i Existents
sen, og den Troende en enkelt Existerende i Existentsens Con-
cretion. Altsaa dette er det evig Visse, at hvad der behager
Gud lykkes den Fromme. Men nu det Næste; hvad er det,
der behager Gud? Er det Dette eller Hiint, er det denne Livs-
ftilling han skal vælge, denne Pige han skal ægte, dette Arbeide
han skal begynde, dette Foretagende han skal opgive? Ja maaskee,
og maaskee ikke. Er dette ikke ironisk nok? Og dog er det evigt
vist, og der er Jntet saa vist, som dette, at hvad der behager
Gud det lykkes den Fromme. Ja, men derfor skal den Reli-
gieuse ikke saa meget bekymre sig om det Udvortes, men efter-
tragte de høieste Goder, Sjelens Fred, sin Sjels Frelse: dette
behager altid Gud. Og det er vist, o saa vist som at Gud lever,
at hvad der behager Gud, det lykkes den Fromme. Det behager
altsaa Gud, at han skal gjøre det; men naar skal det lykkes ham?
Er det strax, eller om et Aar, eller maaskee først ved det jordiske
Livs Ende, kan Striden og Prøvelsen ikke vare saa længe? Maa-
skee, maaskee ikke. Er dette ikke ironisk nok? Og dog er det vist,
o faa vist, at hvad der behager Gud lykkes den Frommez brister
denne Vished, saa brister Troen, men ophører Uvisheden, der
er dens Kjende og dens Form, saa ere vi ikke komne videre i
Religieusitet, men tilbage til barnagtige Former. Saasnart
Uvisheden ikke er Vishedens Form, saasnart Uvisheden ikke
bestandigt holder den Religieuse svævende, for bestandigt at
gribe Visheden, saasnart Visheden ligesom plomberer den Reli-
gieuse, ja saa er han naturligviis ifærd med at blive Masse.
— Men af den skjulte Inderlighed med Humor som Jncognito
synes det at følge, at den Religieuse er sikkret mod at blive Mar-
tyr, hvad den Opvakte hellere end gjerne vil. Ja vist er den
skjulte Jnderligheds Ridder sikkret, han er et Dæggebarn i Sam-
menligning med den Opvakte, der gaaer freidigt Martyriet
imøde —- med mindre Martyriet ligger i den Tilintetgjørelsen-3
Lidelse, der er Afdøen fra Umiddelbarheden, selve det Gud-
dommeliges Modstand mod en Existerende, der forhindres i
S. Kierkegaard V11 32

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/7/0523.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free