Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
155
den samme Hjertets Reenhed, at Apostelen atter taler naar han
siger: ,,dersom Nogen fattes Viisdom, da bede han men i
Troen, ikke som en tvesindet Mand (1, 5. 6. 8);" thi Hjertets
Reenhed er netop den Viisdom, der erhverves ved at bede;
en Bedende gransker ikke i lærde Bøger, men han er den Vise,
,,hvis Øine oplades — naar han knæler ned." (4de Moseb. 24, 16.).
Korteligen siges der da til Den, hvis Sind fromt forblev
uvidende om det Mangfoldige: det Gode er Eet; den vanskeligere
Tale henvender sig til Den, hvis Sind i Tvesindethed stiftede
det mislige Bekjendtskab med det Mangfoldige og med Kund-
skaben: dersom det er vist, at et Menneske i Sandhed vil Eet,
da vil han det Gode, thi kun dette lader sig saaledes ville. Men
begge Udsagn sige aldeles Eet og det Samme, ellers talte de jo
ogsaa om forskjellige Ting. Det ene Udsagn nævner ligefrem
det Godes Navn, bestemmer det at være Eet; det andet fortier
underfundigt dette Navn, det seer næsten ud som taltes der om
noget ganske Andet; men netop derfor trænger det forskende
ind i et Menneskes Jndre; og hvor meget han end vil forsikkre,
trodse paa, rose sig af, at han kun vil Eet, det trænger prøvende
igjennem for at vise Tvesindetheden i ham, dersom det Eet han
vil ikke er det Gode.
Thi vel var der Den i Verden, som syntes kun at ville Eet;
han behøvede ei heller at forsikkre det, havde han end fortiet
det; der var talende Vidnesbyrd nok mod ham, hvorledes han
umenneskeligt hærdede sit Sind, hvorledes Jntet rørte ham, ikke
Ømheden, ikke Uskyldigheden, ikke Elendighedenz hvorledes hans
forblindede Sjel Jntet havde Øie for, og Sandsen i ham kun
Øie for det Ene, han vilde. Og dog var det et Bedrag, et ræd-
somt Bedrag, at han vilde Eet; thi Lyst og Ære og Riigdom og
Magt og Alt hvad Verdens er, er kun tilsyneladende Eet; det er
ikke Eet og bliver Eet medens Alt forandres — og medens han
forandres; det er ikke det Samme i alle Forandringer, tvert-
imod er det det ideligen Forandrede· Om han da end kun nævnede
Eet, det være Lysten, eller Æren, eller Riigdom, i Sandhed vilde
han dog ikke Eet. Eller kan han siges at ville Eet, naar det Ene,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
