Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
med gode Ønsker for Andre træder han ud i Verdens Mang-
foldighed, som Den, der fra Landet kommer til den larmende
store Stad, i Mangfoldigheden, der, hvor De travlt og hastende
ile hinanden forbi, hvor Hver passer Sit i den uhyre Krydsen,
hvor Alt er i Forbigaaende, hvor det er som saae man hvert
Øieblik bekræftet, hvad man har lært, og i samme Øieblik mod-
beviist, dog uden nogen Standsning i Værkets Uro; i Mang-
foldigheden, den altfor store Skole for Erfaringen, thi her kan
man erfare alt Muligt, eller at Alt er muligt, selv hvad den
Uerfarne mindst vilde troe, at det Gode sidder øverst tilbords
og Forbrydelsen naest øverst, eller Forbrydelsen øverst og det
Gode ncest øverst — i godt Selskab med hinanden: saa staaer
han der. J sig selv har han en Modtagelighed for Tvesindet-
hedens Sygdom, hans Følelse er reent umiddelbar, hans Er-
kjendelse kun styrket ved Betragtning, hans Villie ikke modnet:
hurtigt, ak hurtigt er han da smittet —- eet Offer mere. Det er
ikke noget Nyt, men en gammel Fortælling; som det gik ham,
saa er det gaaet Tusinder før ham —— det siger han nu selv i Forbi-
gaaende til sin Undskyldning, thi han har modtaget Undskyld-
ningernes Jndvielse·
Maaskee vilde her en Taler — der var ligesaa tvesindet
som hiin Tvesindede, og derfor egentligen kun vil bedrage, vil
skildre os det at ville det Gode lokkende, lokkende med den Ud-
sigt at blive til Noget i Verden, maaskee vilde han ende Skil-
dringen med, at hiin Tvesindede blev til Jntet i Verden — for
at forfcerde os. Men vi ville ikke bedrage, vi ville endnu mindre
gjøre det Forfærdelige, at forfærde ved et Bedrag, hvilket er
ligesom at anbefale Usandheden, vi ville kun sige, at, evig for-
staaet, blev hiin Tvesindede til Intet. J Timeligheden derimod
blev han formodentlig i Forhold til sine Evner og sin utrcettelige
Travlhed en velhavende Mand, eller til en vis Grad en vel-
havende Mand, en anseet Mand, eller til en vis Grad en anseet
Mand, eller hvad han saadan kunde blive indenfor det Om-
fang: til en vis Grad, hvormed end ikke er negtet, at han jo
gjerne kunde blive den rigeste Mand i Verden, thi ogsaa det at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
