Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
mellem Aand og Kjød, med mindre der er en oprorsk Aand
paa Kjodets Side, med hvilken saa Aanden strider; der lader
sig jo saaledes ingen Strid tænke mellem Aand og en Steen,
eller mellem Aand og et Træ Altsaa det Selvkjerlige er det
Sandselige. Just derfor er det, at Christendommen har Mis-
tanke til Elskov og Venskab, fordi Forkjerlighed i Lidenskab
eller lidenskabelig Forkjerlighed egentligen er en anden Form
af Selvkjerlighed See, dette har atter Hedenskabet aldrig
dromt om. Fordi Hedenskabet aldrig har anet Selvfornegtelsens
Kjerlighed til Næsten, som man ,,skal« elske, derfor deelte det
saaledes-: Selvkjerlighed er afskyelig, da den er Selvkjerlighedz
men Elskov og Venskab, der er lidenskabelig Forkjerlighed, er
Kjerlighed· Men Christendommen, der har gjort det aaben-
baret hvad Kjerlighed er, deler anderledes: Selvkjerlighed og
lidenskabelig Forkjerlighed blive væsentligen Eet; men Kjerligs
hed til Næsten, det er Kjerlighed At elske den Elskede, siger
Christendommen, er det at elske, og tilføier ,,gjore ikke ogsaa
Hedningerne det Samme?" At elske Vennen er det at elske,
siger Christendommen, ,,gjore ikke ogsaa Hedningerne det
Samme?" Dersom derfor Nogen vilde mene, at Forskjellen
mellem Hedenskab og Christendom er, at den Elskede og Ven-
nen i Christendommen elskes ganske anderledes trofast og omt
end i Hedenskabet, da er dette en Misforstaaelse Viser ikke
ogsaa Hedenskabet Exempler paa Elskov og Venskab saa fuld-
komne, at Digteren lærende seer tilbage til dem? Men Næsten
elskede Ingen iHedenskabet, Jngen anede, at han var til. Hvad
Hedenskabet da, i Modsætning til Selvkjerlighed, kaldte Kjerligs
hed, var Forkjerlighed. Men er lidenskabelig Forkjerlighed
væsentligen en anden Form af Selvkjerlighed, saa seer man
atter her det Sande i de ærværdige Fædres Udsagn: ,,at Heden-
skabets Dyder ere glimrende Laster".
At lidenskabelig Forkjerlighed er en anden Form for Selv-
kjerlighed skal nu vises, samt at derimod Selvfornegtelsens
Kjerlighed elsker Næsten, som man skal elske. Lige saa selvisk
som Selvkjerligheden slutter sig om dette eneste ,,Selv«, hvorved
Sli-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
