- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
73

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

73

Modsatte. Dette behøver ikke nogen vidtløftig Udvikling. Lige-
lighed er jo just, ikke at gjøre Forskjel, og evig Ligelighed er, ube-
tinget ikke at gjøre den mindste Forskjel, grændseløst ikke at gjøre
den mindste Forskjel; Forkjerlighed derimod, at gjøre Forskjel,
lidenskabelig Forkjerlighed, grændseløst at gjøre Forskjel.

Men har saa Christendommen ikke, idet den ved sit »D11
skal elske« stødte Elskov og Venskab fra Thronen, sat noget langt
Høiere isteden? Noget langt Høiere — dog lad os tale med
Forsigtighed, med Rettroenhedens Forsigtighed Man har for-
virret Christendommen paa mange Maader, men deriblandt
ogsaa saaledes, at man, ved at kalde den det Høieste, det Dhbeste,
gav det Udseende af, at det reent Menneskelige forholdt sig
til det Ehristelige som det Høie eller det Høiere til det Høieste
og det Allerhøieste Ak, men dette er en bedragersk Tale, der
usandt og usommeligt lader Christendommen geskæftigt ville
indynde sig hos den menneskelige Videbegjerlighed eller Nys-
gjerrighed Er der vel Noget, hvorefter Mennesket, som saadant,
Noget, hvorefter det naturlige Menneske er mere lystent end
efter det Høieste! Naar blot en Nyhedskræmmer udbasuner, at
hans nyeste Nyhed er det Høieste, saa gaaer det lysteligt med
at saae Tilhængere i den Verden, der fra Arilds Tid har havt
en ubeskrivelig Forkjerlighed for og følt en dyb Trang til ——
at blive bedragen. Nei, det Christelige er vistnok det-Høieste og
det Allerhøieste, men vel at mærke saaledes, at det er det natur-
lige Menneske til Forargelse. Den, der i at bestemme det Chri-
stelige som det Høieste udelader Forargelsens Mellembeste1n-
melse, han forshnder sig mod det, han begaaer en Formastelig-
hed, asskyeligere end om den ærbare Husmoder vilde klæde
sig som en Dandserinde, endnu forfærdeligere end om den
strenge Dommer Johannes vilde klæde sig som en Modejunker.
Det Christelige er i sig selv for tungt, i sine Bevægelser for alvor-
ligt til dandsende at vimse i saadan letløbende Tales Letfær-
dighed om det høiere, høieste, allerhøieste Gjennem Forargelse
gaaer Veien til det Christelige Jkke er hermed sagt, at Adgangen
til det Christelige skulde være at forarge sig paa det, dette er j

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0081.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free