Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
hvad der vistnok ogsaa er, men ikke i Kjerligheden, i hvilken
Opfyldelsen er som aldeles Eet og det Samme med Fordringen.
Kun Daarskaben sætter Splid mellem Loven og Kjerligheden,
mener at tale viist, naar den taler dem imellem, eller vel endog
taler ilde om den ene til den anden.
Lovens Fylde, dog hvilken Lov er her Tale om? Vor
Text er det apostoliske Ord, vi tale om den christelige
Kjerlighed, her kan altsaa kun være Tale om Guds Lov.
Deri er nemlig Verden (forsaavidt denne dog er forskjellig fra
hvad vi have kaldet ,,Daarskaben") og Gud, verdslig Viisdom
og Christendom enige, at der er en Lov, som Kjerligheden skal
opfylde, for at være Kjerlighed, men de ere nenige om, hvilken
Loven er, og denne Uenighed er en uendelig Forskjel. Den
verdslige Viisdom mener, at Kjerlighed er et For-
hold mellem Menneske og Menneske; Christendom-
men lærer, at Kjerlighed er et Forhold mellem:
Menneske — Gud — Menneske, det er, at Gud er
Mellembestemmelsen· Hvor fkjont end et Kjerlighedss
Forhold har været mellem Tvende eller mellem Mange, hvor
aldeles det har været dem selv al deres Lyst, al deres Salighed
i gjensidig Opoffrelse og Hengivenhed, om alle Mennesker have
priset dette Forhold — dersom Gud og Forholdet til Gud har
været ndeladt: saa har det dog, christeligt forstaaet, ikke været
Kjerlighed, men et gjensidigt, fortryllende Bedrag for Kjerligs
hed. Thi at elske Gud, det er i Sandhed at elske sig
selv; at hjælpe et andet Menneske til at elske Gud
er at elske et andet Menneske; at blive hjulpen af et
andet Menneske til at elske Gnd er at være elsket.
Verdslig Viisdom mener vistnok ikke, at Den, der elsker, selv
vilkaarligen skal bestemme, hvad han vil forstaae ved Kjerlighed.
Kjerlighed er jo Hengivenhed og Opoffrelse, derfor mener Ver-
den, at Kjerlighedens Gjenstand (den være nu en Elsket eller
Vennen eller de Elskede eller en Samfunds-Forening eller de
Medlevende, hvad vi fremtidigen for Kortheds Skyld vil kalde
,,den Elskede-O skal bedomme, om der vises Hengivenhed og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
