- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
166

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

166

Man hører ogsaa stundom sige: det at spørge En om hans
Elskov er et Samvittigheds-Spørgsmaal. Men ofte nok forstaaes
dette ikke ganske rigtigt. Grunden hvorfor det er et Samvit-
tigheds-Spørgsmaal er, fordi et Menneske i sin Elskov først
og fremmest tilhører Gud. Derfor vredes heller Ingen, naar
Præsten spørger, thi han spørger i Guds Navn. Men som oftest
tænkes ikke herpaa, derimod kun paa, at Elskov er et saadant
inderligt Anliggende, at enhver Trediemand er uvedkommende,
enhver Trediemand — endogsaa Gud, hvilket, christeligt for-
staaet, er Samvittighedsløshed. Dog er et Samvittigheds-
Spørgsniaal overhovedet utænkeligt betræffende et Anliggende,
i hvilket et Menneske ikke forholder sig til Gud; thi at forholde
sig til Gud, er netop at have Samvittighed Derfor kunde et
Menneske heller ikke have Noget paa sin Samvittighed, dersom
Gnd ikke var til, thi Forholdet mellem den Enkelte og Gud,
Guds-Forholdet er Samvittigheden, og derfor er det saa for-
færdeligt at have end det Mindste paa sin Samvittighed, fordi
man strax har Guds uendelige Tyngde med-

Kjerlighed er Samvittighedens Sag, og er saa-
ledes ikke Driftens og Tilbøielighedens, eller Følel-
sens Sag, eller Forstands-Beregningens Sag.

Den verdslige eller blot menneskelige Betragtning kjender
en Mængde Arter af Kjerlighed, og veed god Beskeed om hver
enkelts Forskjellighed og de enkeltes Forskjellighed fra hinanden
indbyrdes, fordyber sig i denne Forskjellighedernes Forskjellig-
hed, fordyber sig — hvis det ellers er muligt at fordybe sig i
Retning af Overflade. Med Christendommen er det Omvendte
Tilfældet Den kjender egentligen blot een Art Kjerlighed, Aands-
Kjerligheden, og beskæftiger sig ikke stort med at udpensle de
Forskjelligheder, i hvilke denne grundfælles Kjerlighed kan
aabenbare sig. Den hele Forskjel mellem forskjellige Arter af
Kjerlighed er christeligt væsentligen afskasfet·

Den blot menneskelige Betragtning opfatter Kjerlighed
enten blot reent umiddelbart som Drift, Tilbøielighed (Elskov),
som Tilbøielighed (Venskab), som Følelse og Tilbøielighed med

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 12:46:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kierkesaml/9/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free