- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
207

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

207

et Menneske, hvis Arbeide og Uleilighed Du kan betale, gjør
nøiagtigt aldeles det Samme for Dig som den Kjerlige, saa
der altsaa mellem Summen af deres Gjerninger og Tjenester
ikke er den mindste Forskjel for Forstanden at opdage: dog,
dog bliver der en uendelig Forskjel, en Umaalelighedens For-
skjel. Der er nemlig bestandigt i det ene Tilfælde en Tilgift,
som, besynderligt nok, er uendeligt meget mere værd end
Det, hvortil den forholder sig som Tilgift. Dette er dog vel
just Begrebet ,,Umaalelighed"! J Alt hvad den Kjerlige gjør
for Dig, i den mindste Ubetydelighed som i den største Opoffrelse,
giver han bestandigt Kjerligheden med, og derved bliver den
mindste Tjeneste, som Du i Forhold til et Tjeneste-Menneske
neppe vilde finde værd at regne med, umaalelig. — Eller tænk
Dig, et Menneske fik det Jndfald at ville forsøge, om han ikke,
uden at elske det andet Menneske, dog, fordi han nu saa vilde
det (altsaa for Forsøgets Skyld — ikke for Pligtens Skyld),
kunde være, som vi sige, ligesaa uudtømmelig i Opoffrelser, i
Tjenester, i Hengivenheds-Yttringer som Den, der elskede dette
samme Menneske: Du seer let, han naaer det ikke, der bliver
tvertimod en Umaalelighedens Forskjel mellem de Tvende.
Den, der virkeligt elsker, har bestandigt et Forspring, og et
uendeligt Forspring; thi hver Gang den Anden har udgrundet,
beregnet, opfundet en ny Yttring af Hengivenhed, har den
Kjerlige allerede udført den, fordi den Kjerlige ingen Beregning
behøver, og altsaa heller ikke spilder noget Beregningens Øieblik

Men det at være og forblive i en uendelig Gjeld, det er
netop et Udtryk for Kjerlighedens Uendelighed, saa den ved
at blive i Gjelden bliver i sit Element. Der er her et Vexel-
Forhold, men uendeligt fra begge Sider. J det ene Tilfælde
er det den Elskede, der i hver en Yttring af den Elskendes Kjer-
lighed kjerligt fatter Umaalelighedenz i det andet Tilfælde er
det den Elskende, der føler Umaaleligheden, fordi han erkjender
Gjelden at være uendelig: det er Eet og det Samme, der er
uendeligt stort og uendeligt lille. Kjerlighedens Gjenstand til-
staaer i Kjerlighed, at den Elskende ved det Mindste gjor uendeligt

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free