- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
272

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

272

gen.« Hvis Du selv var den fande Kjerlige, som troer Alt, saa
vilde Du dog vel let indsee, at det er en Umulighed, indsee, at
Du ikke var bedragen. Men er der da noget flaut i at vide med
sig selv, at man ikke er bedragen? Nei. »Men det er dog saa
flaut, at det maa synes Andre saaledes." See, her er Sandse-
bedraget. At vide med sig selv og med Sandheden, at man
ikke er bedragen, og dog finde det flaut, at det synes som var
man bleven bedragen, hvad kalder man det? Det kalder man
Forfængelighed, eller hvad her er det Samme, det kalder man:
dog ikke ganske at være den sande Kjerlige. Ak, og kunde For-
fængeligheden faae Magt over den sande Kjerlige, saa var han
rigtignok bedragen, thi faa drager den ham ud af Kjerligheden
ned i den lave, Smaalighedens og Kjævleriets Verden, hvor
man narrer og narres, forfængelig af at kunne narre, flau ved
at narres, og derfor forfængelig af at kunne undgaae det. —
Naar vi see den sande Kjerlige blive bedragen af den Listige,
den Rænkefulde, Hykleren, saa oprores vi, og stundom hvorfor,
fordi vi ikke i det Udvortes see Straffen og Gjengjeldelfen,
altsaa fordi vi forlange at see Ufuldkommenhedens og Udvortes-
hedens Sandsen tilfredsstillende Skuespil, hvor Gjengjeldelsen
er i det Udvortes, altsaa fordi vi synke ned i den lavere Fore-
stillingskreds, altsaa fordi vi dorsk og tankelost glemme, at den
sande Kjerlige kan man ikke bedrage, Vi have Ret i at raabe
Vee over Den, som leder en Blind vild; det er ganske i sin Orden,
at vi fordre, her at see Straffen i det Udvortes, thi en Blind
kan man bedrage, det at være blind sikkrer ikke mod ethvert
Bedrag; men den sande Kjerlige, som troer Alt, kan man ikke
bedrage. Vide kan nemlig i en vis Forstand den Kjerlige meget
godt, om Nogen bedrager ham, men ved ikke at ville troe det,
eller ved at troe Alt bevarer han sig i Kjerligheden, og er saa-
ledes ikke bedragen — saa man altsaa her seer et Exempel paa,
hvor taabeligt det er, hvor uforstandig den Travlhed, som mener,
at det at vide er hoiere end det at troe; thi det, som just sikkret
den Kjerlige, der i en vis Forstand veed, at han bliver bedragen,
mod at blive bedragen, er at troe Alt.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:12 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0280.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free