- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
273

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

273

Den sande Kjerlige, som troer Alt, kan man ikke bedrage,
thi at bedrage ham er at bedrage sig selv. Hvad er
nemlig det høieste Gode og den største Salighed? Dog vel det,
i Sandhed at elske; ncest dette, i Sandhed at blive elsket. Men
saa er det jo umuligt at bedrage den Kjerlige, som just ved at
troe Alt bliver i Kjerligheden· Dersom det var muligt at bedrage
En saaledes i Forhold til Penge, at den saakaldte Bedragne
beholdt sine Penge: var han saa bedragen? Men dette er just
her Tilfældet. Bedrageren bliver en Foragtelig ved sit Forsøg,
og den Kjerlige bevarer sig i Kjerligheden, bliver i Kjerligheden
altsaa i Besiddelse af det høieste Gode og den største Salighed,
altsaa dog vel ikke bedragen! Bedrageren derimod bedrager
sig selv. Han elsker ikke, og derved har han allerede bedraget
sig selv for det høieste Gode og den største Salighed Næst
herefter kommer det at blive elsket af Den, der elsker i Sand-
hed — ellers kunde jo det at blive elsket vorde En til stor Ulykke.
Atter dette er Bedrageren igjen ifærd med at bedrage sig selv
for, forsaavidt han forhindrer sig i at have den sande Gavn
deraf, og forsaavidt det skulde lykkes ham, naar hans Bedrag
formeentligen opdagedes, at forspilde det andet Menneskes
Kjerlighed, gjøre den Kjerlige Ulykkelig ved at han op·hørte i
Sandhed at elske —- istedenfor ved at troe Alt at blive i Kjerligs
heden, sikkret mod Bedraget.

Lad det engang skee for vore Oine, at det ret kan blive
tydeligt, hvor ynkelig Bedrageren tager sig ud i Forholdet til
den sande Kjerlige — thi der tales meget om Forførere og For-
førelser, om Bedrag og Bedragere, men saa sjeldent taler man
om eller fremstiller man den sande Kjerlige. Altsaa jeg tænker
mig en Listig, en Rænkefuld, en Hykler; jeg gjør mig en For-
nøielse af at udstyre ham, der er indviet i alle Bedragets Hem-
meligheder, med alle forføreriske Gaver. Hvad vil han nu?
Han vil bedrage den Kjerlige, han vil (thi saa megen Forstand
har han trods sin Fordærvethed, at han indseer, hvor stort et
Gode det er at blive elsket) ved sin List see at blive elsket. Men
hvortil alle disse Ophævelser, dette aldeles overflødige Forraad

S. Kierkegaard lx 18

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0281.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free