- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
292

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

292

tabte, altsaa endnu Haab. Det er sandt, og det vil være sandt
for Enhver i hans Forhold til andre Mennesker, dersom han
vil holde sin Indbildningskraft i Ro, uforstyrret og uomtaaget
af ukjerlige Lidenskaber, med det evige Sigte paa det Eviges
Gjenskin i Muligheden. Naar derfor et Menneske ikke kan for-
staae, hvad den Kjerlige forstaaer, saa maa det vcere, fordi han
ikke er den Kjerligez det maa være, fordi der er Noget, som hin-
drer ham i at holde Muligheden reen (thi holdes Muligheden
reen, er Alt muligt), medens han kjerligt vælger det Godes
Mulighed eller haaber for det andet Menneske; det maa være,
fordi der er Noget, som tynger og giver ham en Tilbøielighed
til at forvente det andet Menneskes Forknyttelse, Undergang,
Fortabelse. Dette Tyngende er det verdslige og saaledes det
ukjerlige Sinds jordiske Lidenskaber; thi Verdslighed eri sig
tung, svær, dorsk, treven, mismodig, forstemt, og kan ikke ind-
lade sig med det Mulige, mindst med det Godes Mulighed,
hverken for sin egen eller for en Andens Skyld. —- Der er en
Kløgt, som, næsten stolt deraf, mener at have et særdeles grun-
digt Kjendskab til Tilværelsens lurvede Side, at Alt dog ender
i Usselhed: hvor skulde den, endnu i det sidste Øieblik kjerligt
kunne haabe for et andet Menneske, den, som allerede tidlig
paa Dagen begynder at forvente og være forberedt paa hans
Undergang! — Der er Vrede og Forbittrelse, selv om den
ikke faaer et Mord paa sin Samvittighed, den opgiver dog haab-
løst den Forhadte, altsaa den tager Muligheden fra ham; men
er dette ikke aandeligt at slaae ham ihjel, aandeligt at styrte
ham i Afgrunden — forsaavidt det staaer til Breden og For-
bittrelsenl — Der er et ondt Øie; hvor skulde et ondt Øie
kjerligt kunne faae Øie paa det Godes Mulighed! —- Der er
Misundelse; den er hurtig til at opgive et Menneske, og dog,
den opgiver ham jo egentligen ikke, som slap den ham, nei,
den er tidlig paafcerde, for at hjælpe med ved hans Under-
gang. Og er denne forst vis, da iler Misundelsen hjem i sin
skumle Afkrog og kalder ad sin end afskyeligere Slægtning, der
hedder Skadefryd, at de kunne fryde sig med hinanden —-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0300.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free