- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
329

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

329

viden, om hvad der er sandt betræffende Næstens Feil, er derfor
uden Skyld, og just ved at blive gjort til Medvidende kan En
let selv blive skyldig. Saaledes foroger Rygtet eller Den, som
fortæller Næstens Feil, Syndernes Mangfoldighed At Men-
neskene ved Rygtet, ved Bysnak, vænnes til nysgjerrigt, let-
færdigt, misundeligt, ondskabsfuldt maaskee, at blive vidende
om Næsten,-3 Feil, det fordærver Menneskene Oriskeligt var det
vistnok, om Menneskene atter lærte at tie; men skal der snakkes,
og altsaa snakkes nysgjerrigt og letfærdigt, saa lad det være
om Fjas og Tant, — Næstens Feil er og burde være for alvorlig
en Sag; nysgjerrigt, letfærdigt, misundeligt at snakke derom,
er derfor et Tegn paa Fordærvethed Men Den, der ved at
fortælle Næstens Feil, hjælper til at fordærve Menneskene, han
forøger jo Syndernes Mangfoldighed

Det er kun altfor vist, at desto værre ethvert Menneske
har en stor Tilbøielighed til at see Næstens Feil, og maaskee
endnu storre til at ville fortælle Om der ikke er Andet, ak, der
er, for at bruge det mildeste Udtryk, en Art Nervefvaghed, som
gjor Menneskene saa svage i denne Fristelse, i denne Pirring,
at kunne fortælle noget Ondt om Næsten, at kunne et Lieblik
skaffe sig lyttende Opmærksomhed ved Hjælp af en saa under-
holdende Fortælling. Men hvad der saaledes allerede er for-
dærveligt nok som en Nervesvaghedens Lysten, der ikke kan tie,
det er jo stundom i et Menneske en rædsom, djævelsk Lidenskab,
udviklet efter den sorfærdeligste Maalestok Mon vel og nogen
Røver, nogen Tyv, nogen Voldsinand, kort nogen Forbryder
i dybeste Grund er saa fordærvet som et saadant Menneske,
der har gjort sig det til sin Opgave, til sin foragtelige Nærings-
vei, efter den storst mulige Maalestok, hoirostet som intet Sand-
hedens Ord høres-, vidt over hele Landet, som sjeldent noget
Gavnligt rækker, indtrængende i hver en Vraa, som neppe
Guds Ord trænger ind, at forkynde Næstens Feil, Næstens
Svagheder, Næstens Synder, at paanode Enhver, selv den
ubefæstede Ungdom, denne besmittende Kundskab — mon virke-
ligen nogen Forbryder i dybeste Grund er saa fordærvet, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri May 10 19:09:12 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0337.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free