- Project Runeberg -  Søren Kierkegaards Samlede Værker / Niende Bind /
411

(1920-1926) [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Anders Bjørn Drachmann, Johan Ludvig Heiberg, Hans Ostenfeld Lange
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

411

veed om Kjerlighed er meget overfladisk, af Gud maa han faae
det Dybere at vide, det er, han maa i Selvfornegtelse blive,
hvad ethvert Menneske kan blive (thi Selvfornegtelse er i For-
hold til det Altneen-Menneskelige og saaledes forskjellig fra den
særlige Kaldelse og Udvælgelse) et Redskab for Gnd. Saa kan
ethvert Menneske faae Alt at vide om Kjerlighed, ligesom jo
ethvert Menneske kan saae at vide, at han er, hvad ethvert Men-
neske er, elsket af Gud. Forskjellen er blot, at Nogle forekom-
mer (hvad der da ikke synes mig saa forunderligt) denne Tanke
mere end tilstrækkelig selv for det længste Liv, saa de endnu
i det halvsjerdsindstyvende Aar ikke mene at have forundret
sig nok derover, og Andre derimod forekommer (hvad der synes
mig saare besynderligt og beklageligt) denne Tanke saa ube-
tydelig, da det at være elsket af Gud jo ikke er mere end hvad
ethvert Menneske er — som var det derfor mindre.

Kun i Selvfornegtelse kan et Menneske tilgavns anprise
Kjerlighed. Ingen Digter kan gjore detl Digteren kan synge
om Elskov og Venskab, hvad der er det sjeldne Fortrin at kunne,
men »Digteren« kan ikke anprise Kjerlighed Thi for Digteren
er dog Forholdet til den ham begeistrende Aand som en Spøg,
Paakaldelsen af dens Bistand som en Spog (og dette skulde
vel svare til Selvsornegtelsen og Bonnen), hans Naturbegavets
hed derimod det Afgjørende, og Udbyttet af Forholdet til den
begeistrende Aand ham Hovedsagen, det er Digtet, Digter-
Frembringelsen, som jo er Udbyttet· Men for Den, der skal
anprise Kjerlighed (hvad da Enhver kan, dette er intet Fortrin)
bør Selvfornegtelsens Forhold til Gud, eller det i Selvfor-
negtelse at forholde sig til Gnd være Alt, være Alvoren; det,
om Frembringelsen bliver færdig eller ikke, en Svog, det er,
Guds-Forholdet selv bor være ham vigtigere end Udbyttet·
Og det er i Selvsornegtelsen hans ganske alvorlige Overbeviis-
ning, at det er Gud, som hjælper ham.

O, dersom et Menneske i Selvsornegtelse ret knnde skaffe
alle Sandsebedrag bort, som formaaede han Noget, ret kunde
forstaae, at han selv slet Intet formaaer, det er, dersom et Men-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Mar 17 13:53:30 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kierkesaml/9/0419.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free