Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. De kirkelige Bygninger (Arkitektonik) - Første Kapitel. Kirkebygningen som Helhed - § 19. Kvaderbygning - § 20. Brudstenskirker - § 21. Teglkirker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
25
Anm. 1. Den Kalk, der anvendtes som Bindemiddel saavel i Kvader
stensbygningen som i Brudstensbygningen og i Teglstensbygningen, bestod
sædvanlig af 70 Dele grov Kvaitssand, 25 Dele ren Kalk og 5 Dele (rips
(svovlsur Kalk).
Anm. 2. ’ Murforbandet» o: Maaden, hvorpaa Kvadersteneue ien Mur
feies sammen, er flere Slags. Man skjelner mellem: 1) Opus isodomum,
store firkantede Stenblokke, bvis Skikter alle har samme Heide, men vexler
ineilkiu en Skikt I^sbere (d. e. etter Længden lagte Kvadre) og en Skikt
Bindere (o: efter Bredden lagte Kvadre) med eller uden Kalk, men forbundne
med Jernklamrer (Svalehaler). 2) Opus pseudoisodomum, hvor hver anden
Skikt havde de mellemliggende Skikters dobbelte Heide. 3) Opus rusticum
(Rustica) kaldte man Forbandet, naar kun Fugerne var afglattede, medens
Stenens Overflade forøvrigt var ru. 4) Opus emplectum (Fyldmur, se nedenfor)
bestod af to Rækker Kvadre indad og udåd, mellem hvilke det indre af
Muren var fyldt med Smaasten i Kalk. Desuden forekom Rudeforband,
Netforband (opus reticulatum), Sildebensforband (opus spicatum) o. 8, v.,
hvis Former fremgaar af Navnene. Man skjelner ogsaa mellem latinsk,
romansk og gothisk Forband.
I mange at vore norske Kvaderkirker med Fyldmur er den indre Mur
Brudsten.
§ 20. Brudstenskirker. Brudstensbygningen kakles
Opus Francigenum eller Gallicanum, fordi den tidlig kom i
Brug ide frankiske Lande i Gallien. Den opførtes af større
eller mindre Brudsten i væsentlig utilhuggen Tilstand; de
bærende Mure opførtes gjerne af to parallelt løbende Eækker
Brudsten, hvis Mellemrum fyldtes med Smaasten og Grus i en
Kalkopløsning, der da efterhaanden hærdede det hele til en
klippefast Mur (Opus emplectum, de saakaldte Kistemure eller
Fyldmure, tysk Futtermauer), og forekommer meget hyppig i vore
simple middelalderske Landskirker. Hjørner samt Dør- og
Vinduesindfatninger i disse Kirker udførtes ofte af Kvadre,
der gjerne vexler mellem Langside og Kortside opad Mur
hjørnet.
§ 21. Teglkirker. Teglstensbygningen opføres af
kunßtAjoi-t Sten at brændt Ler, Tegl (tysk Ziegel, fr. brique
cuite, engl. burnt brick, Min bricJc, lat. later coctus). Tegl
stenen kan formes efter de forskjellige Detailformers Behov,
for Murlagene aflange, flade Firkanter, for Buerne i Kilesnit,
for Ornamenterne i irregulære Former o. 8. v., og anvendtes
især i Egne, der var fattige paa god Bygningssten, saaledes
hele Nordtyskland, Holland o fl. St. I Sverige og Danmark
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
