- Project Runeberg -  Omrids af den kirkelige Kunstarkæologi /
26

(1902) [MARC] Author: Lorentz Dietrichson
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. De kirkelige Bygninger (Arkitektonik) - Første Kapitel. Kirkebygningen som Helhed - § 21. Teglkirker - § 22. Trækirker

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

26
kjendes Teglkirker lige fra Midten at det 12te Aarhundrede,
i Norge ikke før 1230—40, da de synes indkomne med Tigger
munkene. Imidlertid blev Teglstenskirkerne i Middelalderen
aldrig hyppige i Norge, og Teglstenenes Brug synes liketil
henimod Reformationstiden væsentlig at have været indskrænket
til det østenfjeldske Norge.
En eiendommelig Anvendelse fandt det brændte Ler i de
saakaldte Krukkehvælvinger, hvis Kapper, for ikke at fordre
altfor massive Mure som Vederlag, gjerne gjordes 89,9. lette
som muligt, og derfor i det Indre dannedes af hule Terrakotta
krukker, hvis Bund blev stukket ind i den nærmeste Krukkes
Aabning, hvorved man opnaaede at konstruere Hvælv at usæd
vanlig I^6td6d.
Meningen med de i Tyskland stundom nævnte «Schall
topfe», der antages indsatte i Kirkemuren af akustiske Hensyn,
er endnu ikke helt opklaret.
Skjønt ikke opførte at naturlig Sten, henregnes Teglkirkerne
altid til Stenkirkerne.
Anm. Teglstenenes «Forband», d. v. s. Maaden af deres Sammen
stilling for at danne en holdbar Mur, var i Middelalderen enten det
vendiske (slaviske) Forbaud, hvor g,lti<l i samme Hlur^kikt en I^»dsr (d. v. s.
Teglstene lagte efter Længden) fulgte paa en Binder (d. v. s. Teglstene
lagte efter Bredden), og hveranden Skikt begyndte med en Løber, hveranden
med en Binder (altsaa: -UnT-HTZMini" o. s. v., eller det gothiske
Forband, d. e. to Løbere og en Binder, altsaa:
medens Murens Indre hyppig kun bestaar af Smaasten i Kalk («Munke
forband»). Senere Bygninger er gjerne murede enten i Blokf orband,
d. v. b. en Skikt Løbere over en Skikt Bindere o. s. v. : -TZITZmn., eller
i Krydsforband, hvor Skikterne ligeledes vexler med Løbere og Bindere,
men saaledes at Stødfugerne (o: de lodrette Fuger) i Løberskikterne ikke
falder lodret over hverandre i hvert andet, men først i hvert ste Lag,
altsaa:
§ 22. Trækirker. De kirkelige Træbygninger sønder
falder i to Arter: Laftkirkerne, der bestaar at liggende
Stokke, der enten runde (Blokhuskirker) eller firkantet
tilhugne (Tømmerkirker) latte» sammen i Enderne, og Fag
værks- eller Bindingsværkskirkerne, der bestaar at et
Rammeværk af staaende og liggende Stokke, idet Rammerne
udfyldes med indsatte Bord, Planker (fladhugne Stokke).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 21 12:18:20 2019 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/kirkeark/0034.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free