Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. De kirkelige Bygninger (Arkitektonik) - Første Kapitel. Kirkebygningen som Helhed - § 22. Trækirker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
De Kirker, hvis Planker er opretstaaende, kaldes
Reisværkskirker (af reise, stille paa Ende), og hvor de ikke er spigrede
til, men indfalsede i hverandre og i Rammens Sider,
Stavkirker (af gammelnorsk Staf, Stolpe; engelsk stock-churches).
De tør ikke forvexles med de almindelige Bindingsværkskirker,
og ophørte at bygges i Norge ved Reformationstiden, da de
afløstes af almiiidelige Bindingsværks- og Laftkirker. Medens
Europas østlige Lande, Rusland, Ungarn, Mähren, Schlesien og
visse Dele af Böhmen, altsaa de fra Byzantz kristnede Lande,
eier Laftkirker, har de fra Rom kristnede Lande, altsaa
Tyskland, Frankrige og England, havt Bindingsværkskirker. I den
senere Middelalder ombyttedes i alle disse Lande Træet med
Stenmaterialet. De egentlige Stavkirker (Fig. 5) kjendes kun
hos Angelsachserne og i Norge samt i enkelte Fragmenter
ogsaa i Danmark og Sverige. Sin rigeste kunstneriske
Udfoldelse synes Stavkirken at have faaet i Norge.
 |
| Fig. 5. Norsk Stavkirke (Gol). Længdesnit. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
