Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. De kirkelige Bygninger (Arkitektonik) - Tredie Kapitel. Kirkebygningens Udviklingshistorie - III. Den nyere Tid - § 52. Renaissancen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
Vskrk^r. Den nye Peterskirke i Rom, en latinsk Korsbasilika
med Kuppel (1506—1632), Kristenhedens vældigste Metropolitan
kirke, viser nok Pavemagtens imponerende Evne til Pragt
udfoldelse, men intet af det mystisk-hellige, der omsvævede de
gothiske Kathedraler {Fig. 39). Da saa Reformationen skiller
Nordeuropa ud fra den katholske Verden, lægger der sig en
nygter Kulde over Værker som den mægtige St. Paulskirke i
Fig. 38. Renaissancekirke (Ydre).
Sta. Maria di Carignano, Genua.
London (ca. 1666), der ellers slutter sig saa nær til Peters
kirkens Mønster, som det er muligt for en ikke katholsk
Kirke.
At Renaissancens største Arkitekter, som Michelangelo og
Raffael, tillige er Billedkunstnere, bidrager jo sit til at bringe
det dekorative og maleriske frem i Bygningskunstens Forgrund,
og Kirkebygningen danner her ingen Hn(lt3,^6iB6.
I Norge OPQSI-6l’ Btg,vkirk6d)^niiiA6ii, og simple, fattige
Laftkirker indtager deres Plads. Stædernes Gudshuse at Sten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
