Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Første Bog. De kirkelige Bygninger (Arkitektonik) - Tredie Kapitel. Kirkebygningens Udviklingshistorie - III. Den nyere Tid - § 54. Den moderne Kirkebygning - Tillæg - § 55. Kirkebygningens Symbolik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
79
Enhed i Stil, der ingen dybere Betydning1 har i Forhold til
det Præg, Tiden og Historien har paatrykt Kirken.
T i 1 l æ g.
§ 55. Kirkebygningens Symbolik. Til Kirkebygningen
og dens enkelte Dele har der i Tidernes Løb knyttet, sig en
vistnok ofte vilkaarlig, men stundom i kulturel Henseende
høist interessant Symbolik; kun maa man være paa det rene
med, at ingen kirkelig konstruktiv Bygningsform har sin Op
rindelse i Symboler, men i rent tekniske eller rent liturgiske,
stundom vel og i æsthetiske Hensyn. Symboliken slynger sig
da som den kirkelige Lyriks Ranke omkring Bygningens Stamme,
ligesom Bygningssagnene danner Kirkebygningens episke Poesi.
Der existerer adskillige symbolske Tydninger af Kirkens Dele;
allerede Eusebius har leveret en saadan Symbolik i sin Tale
ved In6vi6lB6ii at Kirken i Tyrus (Hist. ecei. X, 4, XI, 24—26),
og ved sin Beskrivelse af den hellige Gravs Kirke i Jerusalem
(de vita t7o«siaAii^i 111, 38) gaar han ud fra, at de tolv Seiler,
der bærer Kuppelen, betegner de 12 Apostler. Hos Forfatterne
fra det Bde til det 14de Aarhundrede forklares alle Kirkens
Dele fra Grundmuren til Veirhanen symbolsk. Ogsaa fra vor
egen Middelalder ca. 1200 har vi en saadan Symbolik, der
tåger den norske Stavkirke til Udgangspunkt (se den at
C. R. Unger udgivne «Norsk Homiliebog» — «m dedicatione
templi sermo»).
Efter denne betegner Kirkehuset Guds samlede Menighed
saavel i Himmelen som paa Jorden, Koret (songhus) de hellige
i Himlen (ecclesia triumphans), men Skibet (kirhja) de kristne
paa Jorden (e. militans). Hovedaltaret (alfare) betegner
Kristus; Altarklæderne (alteres clæde) de hellige, der ifører
sig Kristus i gode Gjerninger. Gulvets Grundsviller (syllo
stoccar) betegner Apostlerne, 66r bærer al Kristendom (undir
stoccarj. Kirkens Dør (Dyrr kirMunnarJ betegner den sande
Tro, der leder irid i den almindelige Kristenhed. Dørfløiene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
