Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
I dig er jeg baaren og svøbt i klud,
i dig har jeg holdt mange tørninger ud,
ja taalt baade velstand og møie.
Men hvad det hnr været, enten fryd eller ak,
saa ske for altsammen min skabermands tak,
jeg lar ined hans vilje mig nøie.
Vistnok er det et barskt land, han bor i og
synger om, og en og anden gang bliver han vemodig
stemt og vender sit blik mod blidere egne:
Naar andre kan frydes ved straalende sol,
er vi elementernes slaver
Dog, dette mismod er kun en forbifarende sky,
han ryster snart det hele af sig og er atter den
freidige nordlænding. Mørketiden gaar snart over,
og den lyse tid indfinder sig:
O sommer, kjærkommen til alles behag,
paa hvilken at natten den lyser som dag
og fuglen sin skaliermand love.
Og i dette nordlandske sommerlys glæder han
sig da saa kostelig over baade allehaande fugle
og flyvende dyr» og især over de svommende dyr
i det nordlandske håv», lige fra den kongelige hval
til hysen med «flekken bag øre,» ikke at tale om
«den nordlandske torsk, som fiskerne kalde mon
skreien paa norsk » Saa mismodig han bliver ved
tanken paa et feilslaget lofotfisken’, og saa inderlig
han beder den barmhjertige Gud om at afvende
saadan ulykke, saa høistemt poetisk bliver han,
naar han i aanden ser et rigt fiskeri; da synger han
om den kjære torsk,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
