Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dre Digter lian ser kun. hvad iler er interc>*anL men»
Apparatri tager all nied.
Jeg ger denne Iagttagelse ved al v paa <le Illade, jeg i
No-houl har tegnet li I Si. Anno. Den føralr T cgriing. der er lavet
efter Naturen, er uudholdelig. nasr jejj sammenligner den med
den anden, som luntrn er en Kopi :if den første. men »om
lydeligere lader mio Hensigt skinne igennem er fri for
Over-flodigheder. Her har jeg ogsaa faaet den Elegance ind i
Tegningen, som jeg folie var nodvendig for a: faa Billedet til at
virke.
Del er altsas for Kunstneren langt rigtigere nt nienne sig
del Ideal. ban bærer i sig. og som er hans eget, end at
fastholde del forgængelige Ideal, soin Naturen kan byde ham. Xelop
deri, at kun el bestemt Menneske, ikke Menneskehedens Gros,
ser Naturen paa en ideal Maade. ligger Beviset for. nt hans
Fantasi frembringer del sknnne, fordi han folger sit Geni.
Idealiseringen sker hos mig niestcn uden mit Vidende,
saa-snart jeg alter gennemarbejder en Komposition, der er
udsprunget af min Hjerne.
Den anden Udgave er altid en Forbedring og nærmer sig
mere et nodvendigt Ideal. Sa siedes indtræder en tilsynet ndeude
Modsigelse, der forklarer, hvorfor en for detailleret Udførelse,
aom f. Kks. Rubens’ ikke behover at skade Fantasien. Den
Overflod af Enkeltheder, der indsniger sig paa Grund af
Erindringens UfukUtommcnhcd. kan ikke itdeU-gge den ganske
anderledes interessantf Enkelhed, der hviler pna Anlægget, og
endelig opvejer Udførelsen* Storslaaelhrd, som vi nelop bar set
det hos Rubens, fuldkommen den altfor store Ødslen med
Detailler. Den, der nu midt i en taadnn Komposition indfører el
Stykke, der omhyggeligt er malet efter Model, uden at det
frembringer en fuldstændig Misklang, ban har fuldbragt del stnrste
Kunststykke og førend noget, der synes uforeneligt. Det er paa
en Maade at indføre Virkeligheden i en Dram. Man hat
»am-mensmeltet to Slags Kunst: det virkelige idealistiske Maleri er
nemlig en Kunst, der er lige saa forskellig fra den kolde
Af-kopiering som Phaedras Deklamation fra en Griseties Breve til
sio Elsker. De fleste Kunstnere, der er for samvittighedsfulde i
Brugen af Model, tilbringer deres Tid med saa tro som muligt
at kopiere Modellen ind i slet førdojede og interesselose
Kompositioner. De tror at hare opnaaet alt, naar de slavisk og uden
indbyrdes Sammenhæng har reproduceret Hoveder, Hænder og
Staffage.
OM EFTERLIGNING AF NATUREN. Dette store Sporgs
maal. del store Udgangspunkt før alle Skoler, ved hvis
Fortolkning de straks skilles fra hinanden, synes mig al dreje sig
om følgende: Sker Efterligningen for al behage Fantasien eller
simpelthen for al tilfredsstille en besynderlig Art »f
Samvittig-hedsfuldhcd. der for Kunstneren bestaar i saa noje som muligt
at have kopieret den Model, han har før Øje?
FRESKOMALERI. Man roser de Mestre, der har frembragt
ypperlige Ting i Fresko, for den Dristighed, hvormed de
udførte alt direkte og oden .Endringer; men næsten a’.le Fresker
er retoucherede med Vandfarve.
PENSEL. Dreven Penselforing. Reynolds sigde, at Maleren
msatte tegne med Penslen.
SKYGGER. Der gives egentlig ingen Skygger, kun Reflekser.
Vigtigheden af at begrænse Skyggerne. De er allid for stærke.
Jo yngre Personen er. des lettere er Skyggerne.
TEKNIK. Kan kun vises med Paletten i Haanden.
Hvor lidt Oplysning linder man derom i Bogerne.
Dyrkelsen af slet Teknik i de slette Skoler. Betydningen af
den sande Teknik før Foldemlclsen af Værkerne. Hos de
»første Me»lre er den mest fuldendt; Rubens, Tirian, Veronese.
Hollænderne; deres særlige Omhu; revne Fars’er, Grunderinger,
at lade de forskellige Lag tnrre. Denne Tradition er gaaet
fnld-t Læ ndig labt for de moderne.
Slette Resultater, sjuskede lirunderinger, ilaarlicl l.ærTed og
daarlige Pensler, mudbvdrlig Olie. Citer de paagæhlendc Stcdrr
hos Oudry.
David har indfort Sjuskeriet, idet han lod som om han
foragtede de materielle Midler.
FERNIS. Daarlig Indflydelse. Forstandig Anvendelse paa de
gamle Billetter.
Fernissen skulde være cl Slags Kyrads for Billedel og
samtidig et Middel til al fremhæve del.
BOUCHER OG VANLOO. Deres Skole: Maner og Mangel
paa ethvert Studium og enbver Naturlighed. Interessant teknisk
Frrmgangsmoade. Rester af Traditionen.
WAT1 EAU. Meget foragtet under David og senere aller
kommet til .Err. Vidunderlig Udførelse. Hans Fantasi kan ikke
manle sig med Flamlændernes. Ved Siden af Ostadc. van der
Veide o. s. v. virker ban knn teatralsk. Han førslaar at holde
el Billede sammen i Farven.
ILLUSION. Øje n bedrag. Dette Udtryk, der i Almindelighed
kun anvendes om Maleri, kunde ogsaa linde Anvendelse paa en
vis Arl Literatnr.
FORKORTNINGER. De tindes altid, selv hos en lige ret
op og ned slaaende Figur med nedhængende Arme.
Forkortningens eller Perspektivets Kunst falder nøjagtig sammen med
selve det al tegne.
Nogle Skoler har undgaaet den og troede at kunne klare sig
udeu den, fordi de undgik enhver voldsom Forkortning. I et
Prolllhovedc ser man Øjel, Panden o. *. v. i Forkortningen og
paa samme Maade med Resien.
RAMME. INDFATNING. Kan have en god eller daarlig
Indflydelse paa Billedvirkningen. 1 vore Dage ødsles der med Gnid.
— Dens Form i Forhold til Billedets Karakter.
LYS. HØJESTE LYS OG GLANSLYS. Hvorfor lindes
Genstandens sande Tone allid veti Siden af Glanslyset? Fordi det
kun opslaar paa Steder, der træde« af foldt Lys og ikke vender
sig fra Lysel. Partier, der runder sig, forholder sig anderledes:
der vender alting sig bort fra Lyset.
FORBINDELSE. Luften. Reflekserne, der danner et Hele
nf de uharmonisk farvede Genstande.
FØRSTE UDKAST. Det Spillerum, det lader itaa aabent
for Fantasien. — David er paa anden Maade helt materiel. Hana
Respekt for Modellen og Mannequinen o. s. v.
REFLEKSER. Enhver Refleks spiller i det groone. Enhver
Skyggegrxnie i det violette.
KRITIK. De fleste Kritikers Utibtnekkeligbed. Deres
ringe Nvtle.
UNDEHMALING. Den bedste er den, der gor Maleren tryg
paa Resultatet af Billedet.
AFSTAND. For al fjerne Genstandene plejer man at Rare
ilem graalige. Pensclforingcn gor deL Ogsaa flade Toner.
HEST, DYR. Man mas ikke indføre Naturforskerens Maade
al legne pan i Kunsten, især ikke i det store Maleri og den
store Plastik. Géricault for lærd; Rubens og Gros bedre; Barye
smaalig i sine Luver. Antiken er her som overalt Forbilledet.
GLANSLYS (Tilføjelse). Jo glallerc og mere glinsende en
Genstand er, des mindre ser man dens egentlige Farve; dea
bliver i Virkeligheden GI et Spejl, der tilbagekaster dc
omgivende Faiver.
UNGE LEGEMER. Jeg sagde, at deres Skygger er lettere,
klarere. Dc har noget sitrende, ubestemt, der ligner
den Em. der paa smukke Sommerdage stiger op af Jorden.
Rubens, hvis Maner er meget bundet lil Formen, gor sine
Koner og Born ældre.
GRAA OG JORDEDE FARVER. Det graa er Maleriets
Fjende. Et Maleri kommer næsten altid til at se mere graat
ud. end del er, fordi del kommer til at staa skraat lil LyseL
PENSELFORING. Mange Mestre har undgaaet at den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
