Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
NOGLE VERS
AF MICHELAGNIOLO BUONAROTI
KLINGEN beder mig om et Digt a( Michelagniolo. Desværre et enkelt losrevct Digt af ham. »elv om det tilsyneladende er ct
afsluttet Hele. River kun sjældent Læseren det Udbytte, han venter. Den store Mesters Digtersind er saa rigt paa Modsætninger,
ja Modsigelser, at hans Vers næsten bestandig maa sammenholdes indbyrdes og historisk belyses for heft at forstaaes. Men jeg skal
gerne prove
Ved at gennemblade de af Michelagnxolos Digte, som jeg endnu ikke har udgivet paa dansk, finder jeg et Par Fragmenter,
som i al deres Korthed siger mærkelige Ting.
Bag paa et Brev. der er sendt ham fra en Stenhugger i Carrara. i Oktober 1525. har Ma skrevet folgende syv Vers. øjensynlig
en ufuldendt Sonet:
Paa Syndens Vej mod Døden gaar min Gang.
Mit Liv er Lastens, ikke mit med Rette,
Det gode i mig skyldes Gud. det slette
Min vage Vilje under Drifters Tvang.
Min Frihed blev til Træl, og Kødets Trang
Jeg vovcd i Guds Billeds Sted at sætte!
Ak, hvilken ussel Lod. et Liv som dette!
Michelagniolo har Øjeblikke, hvor han tvivler om sin Ret til at tilbede det gudskabte Menneske, som han gor det Af Digte,
som folger kort efter defte. synes det at fremgaa. at han paa dette Tidspunkt, trods sine 50 Aar. ligge under for en forbigaaende
sensuel Betagelse, hvorom vi i øvrig? intet nærmere ved.
Digtstumper som denne er spredt paa en Mængde Breve og Tegninger fra de forskelligste Perioder af Ma.s Liv. Paa Bagsiden
af et Digt til Cavalieri fra 1533 findes saaledes et Par Brudstykker, der synes skrevet i saa at sige eet Aandedræt. De behandler begge
den paa een Gang nærende og fortærende Lidenskab, den snart 60aarige Mester kendte som faa andre.
Det forste lyder næsten som et Gaade-Epigram:
Fra Ilden fjern jeg finder ingen Frelse,
Ved Livets Kildevæld mig Døden truer.
Min Næring er kun Glød og hede. Luer.
Det. som er andres Død. for mig er Helse.
Dc! andel af disse Fragmenter cr bygget paa en be»l*|ftet Ide:
Jeg græder, gløder, tæres hen og faar
Deraf min Hjærteføde. Skæbne sød!
Hvem lever vel som jeg af egen Død,
Som jeg af Lidelser og Sjælesaar?
O grumme Skytte! Vist din Haand formaar
Til rette Tid at sænke al vor Nød,
Vor korte Jammer, blidt i Glemslens Skød.
Den. som af Døden lever, ej forgaar.
%
Tankegangen har vistnok forekommet Ma.s Samtid mindre indviklet, end den synes os; den gaar igen hos senere Diglere.
f. Eks. Pctrarca (»Af Sorg og Klagesuk mit Hjerte lever-)
Ogsaa disse Vers gælder Vennen Cavalieri. Det kan ikke siges ofte nok. at man skal virre forsigtig med af Digtenes Udtryk
at drage Slutninger, som vilde ligge nær. hvis de var skrevet i vor Tid
JOHANNES DAM.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
