Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Thjodolf - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
en svigerinde av sig nede i Vika og at de la sig
tidlig der — neitak —. Men hun fik da ytter-
tølet av sig.
Nu var det igjen saa umulig likesom at tænke
paa — at snakke til fru Lund om Thjodolf. Der
var en fremmed herre ogsaa inde i kabinettet —
frøken Ernas mand; det gjorde hende genert. Der
var ogsaa noget med frøken Erna som gjorde at
Helene bestandig følte sig trykket, naar hun var
tilstede — Helene visste ikke selv at det var fordi
hun forstod, frøken Erna var mindre fin end de
andre Lunds: at hun var litt for nedlatende til at
være heltut dame og litt for elegant klædt til at
være elegant.
Men Erna var bare saavidt inde og sa godaften,
saa forsvandt hun ind i kabinettet igjen. Frøken
Henriette, som nu var gift med en doktor Rolstad,
gik ut og ind og dækket kaffebord oppe ved vin-
duet, ved morens plads; piken hadde fri.
»Ja kakerne er ikke som i Deres tid, Helene —
De faar ikke være saa nøle — jeg er blit for
gammel til at gaa noe videre med selv nu, og der
har aldrig været nogen saa flink til fattigmand
som De var —*.
Fru Lund sat og strikket paa en barnestrømpe og
snakket — om husstellet sit og familien, og hun
spurte efter Helenes husstel og Helenes mand.
Helene sat igjen med den fornemmelsen, at disse
menneskene trodde ikke der var mere end etpar
tre ting hun kunde snakke med om, og at de an-
strengte sig for at holde igang en samsnak om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
