Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edgar Poe. 41
- kunde give Udløb i Fantasi; — en ung
Mand slagen af en eller anden ulægelig Sot
og udkaaren af en eller anden forfærdelig
Skæbne; en Nattevaager hengiven til Opium
og rugende over ældgamle, besynderlige
Bøger, en Ensom, fordi hans fine impulsive
Ømhedstrang fryser til Utilgængelighed
overfor enhver nærgaaende Fortrolighed, en
tungsindig Drømmer med syg og mægtig
Fanes
I Kærlighed til Kvinder maa denne Helt
lyde de samme fantastiske Impulser og skabe
sig et lIdeal af en overjordisk Skønhed,
usanselig og spøgelsesagtig som alle hans
Drømme. Dette lIdeal er Zzgera — den
uhyre lærde, uhyggeligt skønne og
dæmonisk lidenskabelige Kvindegespenst i hans
bedste Fortælling, og dette Ideal møder vi
igen i Poes Digte.
Om disse gælder det om muligt endnu
mere end om hans Prosafortællinger, at de
ingen Næring har suget af Livets Safter.
»Jeg har været for dybt overbevist om alle
jordiske Tings Ubestandighed og Tomhed
til nogensinde for Alvor at fæste mig ved
dem«, skrev han engang i et Brev til
Lowell. »My life has been whim — impulse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
