Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Garschin. 135
lige Folk, uden at frygte hans patenterede
engelske Gevær, stadig trængte længere og
længere frem, greb Skrækken ham. Og just
da han vilde afsted, løb et lidet Menneske,
som han vilde kunnet slaa ihjæl med et
Slag af sin sorte Næve, frem og rendte
Bajonetten i hans Hjærte. — Hvori bestod
hans Skyld? og hvori bestod min, uagtet
jeg dræbte ham?« +
Naar vi endelig nævner Fortællingen
»Et Møde«, hvori der atter ironiseres over
den russiske Administration, har vi mindet
om de Smaa-arbejder af Garschin, der er
udprægede af en bestemt Tendens. Denne
Tendens er som paapeget i Omtalen af
»Den røde Blomst« rettet mod det officielle
Rusland og dets vanvittige Tvangssystem.
Administrationen, der er ængstelig paa Vagt
imod den mindste Rejsning af personlig
Frihedsvilje, taaler uden Paatale, at Ingeniøren
i »Et Møde« beriger sig paa Anlægget af
en umulig Molo, og lukker blidt Øjnene for
sine Embedsmænds og Funktionærers
skamløse Underslæb. — — — Der er i alle disse,
ganske smaa Fortællinger mere indelukket
Lidelse end aabenlys Harme. Uretten har
krænket denne Natur dybere end til et
al
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
