Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
58 Regnskabets dag
KAREN. Saa er du ond selv.
FINN. Ja gjærne det. Hun var ond, fordi hun ikke
elsked mig, og jeg haded hende igjen. Og med alt
det, jeg fik vide om hende, vokste hadet. At jeg
gik og gjaldt for en søn efter en fremmed gammel
mand og skulde bli herre til hans hus, gjorde mig
elendig. Men saa, da jeg kom ud — — ja, krordee
skal jeg forklare mig selv? Det var en befrielse,
det var en drøm, som afløste et mareridt. Jeg var
for ung til at lukke mig inde med mine ulykkelige
tanker. Jeg kasted mig over bøker, ideer, aaben-
baringer, paradokser og blev snart ligesaa frigjort
og hoven og moderne som alle åe andre begavede
unge mennesker. Det kvalmer mig at tænke paa
hine aar, da jeg forfuskede min smærte med æste-
tisk pessimisme. Hverken brændevinet eller skjø-
gerne eller begeistringerne eller nogen af de andre
ynglingeting har skaffet mig værre efterveer end
min tragiske oms BEER ER:
KAREN. Du betænkte dig vel ikke paa at ta imod lom-
mepenge fra hende?
FINN. Nei, jeg tog imod dem og nød dem med sød selv-
foragt — og delte dem med Nive.
KAREN. Det var jo ædelt. Men faldt det ham aldrig
ind at forlange mer?
FINN. Den gamle havde ikke anerkjendt ham, saa han
havde ingen retsgyldige krav.
Du kjendte ham selv i de aar? Før du kjendte
mig?
KAREN. Ja, men ikke mere. Ålt det andet er hans
løgn.
FINN. Jeg siger med Fristrup: Jeg ved intet. For
det er umulig at vide noget.
KAREN. Du har det fra dine skimlede filosofer, at
kvinder bestandig lyver.
FINN. Nei tværtimod. Jeg tror, de er sandfærdige,
men jeg ved aldrig naar,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
