Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LEONID ANDRÉJEF
I taagen.
Dette vil kaldes en trist bok af mennesker, som
aldrig føler sig triste over, at saa mange bøker skri-
ves uden talent. Andre vil kunne glæde sig over, at
der igjen efter Tsjekof og Korolenko og ved siden af
den overvurderede Maxim Gorki er fremstaaet en be-
tydelig digter i Rusiand, Leonid Andréjef er allerede
kjendt blandt os fra et par mærkelige fortællinger i
fortrinlig fornorskning ved hans landsmand Levin:
«De syv henrettede» og «Guvernøren.» Den danske
oversætter til denne samling noveller fortæller, at
forfatteren for tiden er paa moden i Rusland. Men
dette betyder vel ikke mere i et land med en saa
ulyre læsende almenhed, end at ogsaa den bedste
literatur kan finde et publikum . .. Og russerne har
vel heller ikke forgjæves havt en Gogol og en Dosto-
jevski til opdragere. Om selve mesteren minder
Andréjef ved udholdenheden og ubarmhjertigheden i
den psykologiske analyse. Alle vesteuropæiske; dig-
tere, alle uden undtagelse, søger og finder sin tilflugt
i det almene, hvor det imdividuelle afskrækker, op-
rører eller forvirrer dem ... De giver typen, medens
slaverne giver mennesket. De lægger vægten paa
miliøskildringen, fordi de opfatter menneskene væ-
sentlig som reflekser af omgivelserne, medens det er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
