Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
212 Asbjørnsen og Moltke Moe
af dialekter. Og det er ilde. Men naar lærde mænd
paatager sig, hvad de aldrig formaar: at forbedre
kunstverker, da vil jeg sige med Wessel:
Ja, det er ilde
at ikke kunne, naar man gjerne vilde.
Moltke Moe stiller os i udsigt en fortale til sin
eventyrudgave. I den vil han gjøre rede for de grund-
sætninger, ham har fulgt ved sin tekstforfalskning.
Desværre vil denne fortale først foreligge, naar ver-
ket er afsluttet, og følge som tillæg til allersidste
hefte. Det kan altsaa gaa baade vinter og vaar og næ-
ste sommer med og mangfoldige aar, før vi kan
vente os nogen udtømmende redegjørelse fra ud-
giverens side. Han er nu engang ikke slig, at han
rider den dag, han sadler. Imidlertid skal almen-
heden slaa sig tiltaals med, at udgivelsen er lagt i de
rette hænder. Om eventyrene i den nye udgave blir
læselige eller ikke læselige, det vedkommer ikke
almenheden. Det er Moltke Moe og ikke det norske
folk, som har faaet dem i arv og eie.
Udgiveren har frie hænder. Han sidder uforstyr-
ret og plukker i stykker et nationalverk som om det
var et gammelt kasseret uhr, han havde opdaget paa
et mørkeloft. Og han sætter det sammen igjen efter
sit eget hoved. Enkelte ting kan han bruge, mange
ting maa han vrage. Den endelige besked om sin
fremgangsmaade skal han komme med, hvis seirver-
ket viser sig at ville gaa . .. Det sidste er’jo meget
smukt af ham, for der er ingen, som kræver ham til
regnskab. Det er ogsaa smukt af ham, at han alle-
rede paa forhaand meddeler nogle vink om sin ar-
NEN gns
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
