Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130 Det evige savn
Oppe i heien havde Johannes fundet sin stol fra
guttedagene,. Det var en fjeldblok, overgrod med mose
og sisselrod og med et rundt søkk, som lignet sædet
i en kubbestol. Der satte han sig og la boøken paa
knærne og tændte sin snadde. Herfra kunde han
vidt udover furutoppene se fjorden, som laa med
blanke flader mellem strimer mylrende for svag bris,
Som sædvanlig gled en stor damper langsomt ud-
over. Synet af fjorden mindet ham igjen om hans
besynderlige møde med den fremmede dame nede
ved tangen.
— Det kan være det samme, hvem hun er ... han
blaaste røgen haardt ud gjennem næsen ligesom let-
tet med den afgjørelse, at det kunde være det samme,
hvem hun var. For han havde ikke grundet over
andet paa hjemveien og nu ligesiden han vaagnet
imorges.
— Det kan være det samme hvem hun er, for de
er alle af samme surdeig.
Men han gjorde sig ikke nærmere rede for, hvor-
dan denne surdeig var beskaffen. Hans forestillinger
gled og var stødt paa et ord og gled videre som løse
blade i et aaløb. Snart sad han med vidaabne øØine
hensunken i tanker og tænkte paa ingen verdens ting
og saa ikke noget af det, hans øine hvilte paa.
De gamle vise anerkjender en saadan lysvaagen
ubevidsthed som en guddommelig tilstand. Det er
sjælen opslugt af altet eller altet nedsænket i sjælen:
Menneskebevidsthedens lille lampe gaar ud som en
gnist i det absolute lys. Vore bønder kalder det min-
dre høitidelig at falde i staver. Men ligesaavist som
der findes utallige mennesker, som ganske er ude-
lukkede fra denne tilstand, ligesaavist er den hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
