Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
var kong Arturs egen søn, og han hadde ikke andre
sønner; derfor var det hans vilje, at Mordred skulde
arve hans lande efter ham.
Og nu seiler Artur med sin hær til Frankrike
og herjer og brænder i Lancelots lande, men folket
reddet sig til de faste steder. Og Lionel sa til
Lancelot: w La dem fare som de vil, og vi vil
holde vore byer og kasteller, men naar vinteren
kommer og de lider sult og kulde og blaaser paa
sine negler, vil vi falde over dem med vore friske
folk og slagte dem som faar i folden, saa lærer vel
fremmede at holde sig fra disse riker." Men da
vinteren kom, vilde ikke Lancelot rykke i marken
mot kong Artur, endda hans riddere talte for ham
og sa: «Herr Lancelot, vor herre, dit land blir
bart og fattig, skal det føde disse fremmede hære,
og litet liker vi at gjemme os bak mur og grav,
ti det var aldrig vor skik, og ikke var det din i
fordums tid. Sandelig, din sagtmodighet i denne
sak har voldt ulykke nok, ti hadde du brukt din
magt den tid vi hadde kong Artur foran Castel
Joyeuse, da hadde denne krig forlængst været endt."
Men Lancelot svarte: „ Endda en gang vil jeg friste
at bede om fred, ti disse riddere, som nu søker os
med vaabenmagt, var engang vore svorne brødre,
da vi sat tilsammen om Det runde Bord, og ikke
skal broder utøse broders blod for min skyld."
Da sendte han atter bud til Artur. Og helst
hadde kongen sluttet fred, som alle hans mænd bad
ham, for Det runde Bords skyld, men Gavein var
haard som flint, og han svor, at for kongen hjem,
da vilde han bli og føre krigen alene. Da fik Gavein
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
