Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
sin vilje, og Artur rykket mot Beaune og la sin
hær om byen. De laa der i femten uker, og mange
ganger fristet de at sætte stiger til muren og storme,
men altid blev de kastet tilbake ; dog, Lancelot vilde
ikke rykke ut mot dem. Men tilslut blev der litet
mat i byen og borgen, og Lancelots mænd knurret
mere og mere og sa, nu maatte hver mand tro
han hadde lært sig til at være ræd.
,Vel," siger Lancelot, wikke vil jeg kjæmpe mot
kong Artur, og ikke skal I kjæmpe mot de riddere,
som engang var eders fæller. Men jeg vil byde Ga
vein tvekamp, ti jeg ser ikke anden raad til at ende
denne elendighet."
Saa skikket han sendebud til kongens leir og
bød Gavein til enekamp paa disse vilkaar, at de
skulde kjæmpe til en av dem laa død eller overgav
sig, men ingen anden mand av de to hære skal
bære vaaben paa en anden, hvad der saa hænder,
og ingen nærme sig de to, mens de kjæmper. Og
naar Gavein eller han selv er overvunden, da skal
dermed denne krig være endt.
Da møttes de i marken næste morgen, disse to,
som engang var hinandens svorne fostbrødre og
kjæreste venner, de to ypperste riddere av Det
runde Bord. Og kong Artur var der med hele sit
ridderskap for at se paa kampen. Men da Lancelot
red ut av Beaune med sine mænd, og kongen saa
hans hærmagt og vælde, hans ridderskaps ypperlig
het og deres herlige hester og vaaben, da blev han
hvit i sit aasyn og han sa til herr Kei: MAk nu ser
jeg Lancelots troskap; av mildhet og ikke av mangel
paa magt har han skydd strid med mig!" „ Herre,"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
