Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
to Vanfkes
ligheder ved
Navnene,
bed Steederi
nes politi-
skee og natur-
ss OmGeographienel Begyndelse og Fremgang cap.1.
var det Middelste, hvorfra alle andre laae paa Siderne, hvilket Jndfald siden har
og rekket til andre , og som noget merkeligt er antaget; ihvorvel enhver, som veed,
hvor langt det ligger fra Linien, seer og, hvor langt det er fra Sandheden Lige
paa samme Maade har og Grækerne sat Delpbos som Middelpuncten iVerden,
ihvorvel begge Stader lige lidet derfor kand ansettet3. .
Endskiont nu den gamle Geographie paa den Maade, som nævnt er, alle-
rede havde faaet sin Jnddeeling, var dog dette endnu ikke noie nok afsat, og des-
uden vareNavnene for os saa ubekiendte, og ofte iBeskrivelsen uordentlig sammen-
maengede , indtil de gamle Græketse og Latinere gave den lidt mere Anseelse , og be-
gyndte mere ordentlig at indrette den. Homerus siges, efter strabonisBeretning,
at have begyndt med Geographien, siden har Endoxus, Dicæarchus, Ephorus·
Ergtokthenes, Polkdonius, Mnrcus Tyrjus faret fort heri , og begyndt at sette
Yeskrioelsen i en Slags Orden, saa at den var tydelig. Men iblant alle de gamle
Graske har i scer strabo og Prolemxkus heri indlagt sig et udødeligt Deavn,·da de
har lagt Grunden til vor nerrverrendeGeographie Vel bor man her ikke glemme
Dionysiits l)eriegetes, hvorfra vi ogsaa har en Geographiez men strabonjs 17
Boger indeholder si Sckrdeleshed mange nyttige historiske Efterretninger, og et Udtog
as- de beste Historier. cleudius Ptolemasus ligner vel heri ikke strab0, efterdi
hrms Beskeivelse i hans 8 Boger er mere kort og mindre behagelig; men derimod
har han indrettet Geographien efter den mathematiske Maade, hvori endog i vor
Tiid lidt eller- intet er forandret. Haxt har beskrevetJordeit efter sine Poler, ansat
Linien midt over Jorden ,·forestill·et Meridianen, ja de brugelige Talemaader og
Observationer af Længden og Breden, hvorefter PoliHoyde fastsettes, har her sin
Oprindelse , med mere iHenseende til Jordens Bælter, Climata og Paralleler..
Efter saadalt Kunst- Indretning bliver Uordeti inddeelt efter den naturlige, hvor
der agte-3 Herv, Øer, fast Land , Stromme , Bierge og endelig Rigerne el-
ler Landene med deres Byer, Folk og Jndbyggere, hvoraf man kald see , at Geo-
graphien i den Tiid, saavel som andre Grader-ingen begyndte at loste Hovedet op,j
og være i Anseelse. ·
J hvor ordentlig ntt denne gamle Geographie har været, moderdog deri
to betydelige Vanskeligheder: Den forste er med de gamle Navtte, og hvilke Lande
derved skulle forstaaes. Jo længere man nu gaaer tilbage, jo morkere ere Navnene,
baade fordi Geographien var mere forvirret, saa og fordi Ravuene bleve formi-
drede, uden at det saa noie blev agtet; ja da nu Geographieti blev mere ordentlig,
falder dog ikke Vanskeligheden med Navnene hen ,- efterdiStedertte ere onde at alt-·
vise, - og de nyere Navne stemme ikke overeens medde Gamle Desuden var Geo-
graphien da et nyt Arbeide , hvortil man behovede gode Hielpe-J)lidler, som vel
vare da ikkun faae· og ringe, saa at mange Ting ere enten udeladte, eller satte i en«gal»
Orden , eller betegnede med ubekiendte og ubrugelige Navne, allerhelst Geograplyt
selv kiendte ikke Stederne,· hvilket hargivet Anlednmg til marlge Tvtsttgheder om
Navnene og Steder-ne. « . · , ’ «
Ja ofte Stedernes baade naturlige og poltttske Forandring har- heri
giort en stor Deel. Mange Lande ere oversvommede , som da have været·, og ere
nu aldeles ikke , som den OeFriisland iblant de gamle nordiske ; ihvorvel Jeg veded,
. » . er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
