Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
cap.1. . » « især hvad Notgeangaaer." - 9
der tvistes om samme De har været til, og har mi et andet Navn, eller ikke. Mange kkgx Foran-»
ere af store og mægtige Lande blevne smaae, efterdi en stor Deel deraf er oversvrm- den-g.
met, og revet bort fra Landet. . Af saadanne kan man anføre vort eget Jylland;’
man veed-jo af Historierne, at dets Jndbyggere i stor Meligde formedelst Over-
svommelse maatte flygte derfra, og det store Rif, som endnu er kiendeligt, der gaaer
ud fra Landet, og strækker sig langt hen i Seen, kan vi med liden Umage see, har
været Land, der har hengt sammen dermed, og efter den Underretning man har
om Landets Oversvommelse, har vi ikke fornøden at lede det fra den forste store og al-
mindelige Flod, som overgik den gamle Verden , men kan heller anfore det fra den
sidste. Mange af de gamle Lande, som tilforne har hengtfammem ere blevne igien-
nemikaarne, og en Deel deraf er blevet en Øe, hvortil man endog kunde regne det-
storbrittanniike Rige , der formodentlig tilforn har hengt sammen med det faste
Land, hvor nu Kanalen er, og Micleius troer , at de Pommerlke Øer ere just op-
komne paa den Tid , da Eimbreriie, som alleredesmeldt er,·for deres store Vane-
slod, der indfaldt en 3 â 400 Aar for Christi Fodseh maatte flette. Ofte har man
Erempel, at Land opkommer , hvor Grunden opfyldes, og har man her at agte
den scer merkelige Sag om Vandets Formindfkelse Af alle de gamle Grographis
er Scandinavia antegner for en stor Øe. Her kunde de, som det er om at forsvare
de Gamle, og gi-ere deres Ord mere troeværdige, end de i sig selv ere, med spe-
cieuse Argumenter vise, hvorledes det nordligste Hav eller Iis-Havet har igaar-
mel Tid gaaet meget længere opiLandet, og om man ikke kundefaae mange at troe, at
det har været foreenet med den sinniske Bttgt, kunde man dog mumle noget derom.
Hr.Prof.Büfching. som langtfra ikke er faldenpaa denneMening, talerdog saale-
des om Jis-Havetihans nye Geographies første Deel peg. 120: ,, Man har-mange
,, Spor derpaa, at Iis-Havet har for denne Tid strakt sig videre imod Syder,-
» end i vor Tid; derfore er det ikke at undre over, om. man langt fra Seen finder
» Levninger af- Ssoe-Dyr— i Jorden. « Dette med mere gior den gamle Bestri-
velse ukiendelig for os ; at man ikke engang skal nævne de politiikeForandringer, som
ofteste har giort det meste. Imidlertid var man i de Tider allerede i Grækenland-’
og Jtalieli kommen ganske langt hen med Jordens Bestrivelst, saa at man ikke al-
lene havde smaae Forsog, men fiildstaendige Deele deraf, hvilke ikke allene rakte
til visse Deele af Jorden og de Lande, som laae nærmeste, men gik og videre ud
indtil de yderste Grendser af Jorden, ihvorvel herved feilede ikke saa meget Skribentere,
soiii Oplysiiiiig og Erfarenhedz thi foruden de opregnede Skribentere har man adskilli-
ge andre græske Geographi,der dog mest have henrettet deres Hensigt til Geographjam
cacksam, sakasom Eufebius Pamphjli, stephanus Byzelnrjnus, den saa kaldede Cosmus
lndopleufsce8, med flere andre. DeLatinikeSkribentere har ikke viist mindre Fliid
end de Græsse, men ligesom de har benyttet sig af adskilligeGrasfkeAutores, saa har
de og været Formemd for mange af dem, som ere nævnede De betydeliger deraf
ere: Pomponius Mela de situ okbjs, Julij Solini Polyhyfior, sive colledanea
red-rum memorquljllm, Pljnjj Secundj historja naturalj»s. Comeljus Tacjrus-
som man faaer auf-ere iblant disse, endskiesnt den handler fornemmelig om det gale
Tydsklands Geographie, og flere andre , soin det er her ufornsoden at anfore Dette
maae allene seies til , at ikke alle disse har ndigxevet hver- andre, men dehar samlet
, .
Og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
